Op på poetens hvide hat
"You think I'm over the hill. You think I'm past my prime" lyder det på det nyeste udspil fra den hæse poet Bob Dylan. Selv samme gæstede lørdag d. 5. maj Messecenter Herning og fik bragt disse ord til skamme. Han stod på scenen sammen med sit fortræffelige band og beviste, at han er alt andet end dette. Bob Dylan var fabelagtig.
Da mørket faldt på i det ganske land, indtog en legende scenen i Messecenter Herning og levede så overbevisende op til sin status, at denne anmelder er ved at snuble i rosende adjektiver. Bob Dylan gik på scenen, som annonceret, på slaget 20. Der blev han stående, iført jakkesæt og bredskygget hat i næsten to timer. Der herskede en gennemgående seriøsitet og et stort overskud for det, det hele drejede sig om; musikken. Ved denne koncert var fokus, hvor det skulle være: på manden, poeten og musikeren Bob Dylan. Selv lyssætningen var af en simpel størrelse, og publikum kunne uforstyrret nyde klassikere såvel som melodier fra 2006 albummet "Modern Times", og det regnede med klapsavler ved stort set dem alle. Messecenter Herning var denne aften underlagt en helt speciel stemning, og publikum var kommet fra nær og fjern for at blive denne oplevelse rigere.
Aftenens koncert bød på en solid setliste, og instrumentalt var der ikke sparet på noget. På numre som "Tangled Up In Blue" og "Just Like A Woman" blev den legendariske mundharmonika sat i spil og atmosfæren føltes sprudlende. Gennemgående for koncerten var det musiske energiniveau på sit højeste, og alle numre blev fremført med stor passion. Især outro'erne på hvert enkelt nummer var virkelig intense, som spillede Bob Dylan og band for livet.
Denne koncert er blevet tildelt fem funklende stjerner. Den sjette mangler, og det grundes lyden i koncertens begyndelse. "Cats In The Well" og "It Ain't Me, Babe" led under dette og faldt til gulvet i forhold til resten af koncerten. Ved koncertens tredje nummer, "Watching The River Flow", blev lyden bedre, nummeret blev leveret med en skøn klang og endte med at blive et af aftenens bedste. Derefter gik koncerten som hånd i handske og numre som "Rollin' And Tumblin'" og "Summer Days", bare for at nævne få, kom absolut til deres ret. Alt i alt, hvis man ser bort fra udsvinget i starten, kan denne koncert beskrives med et ord; fantastisk.
