Flere nyheder

 
Musik
Polly Paulusma

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Polly Paulusma
Man. 18. jun. 2007

Fingers & Thumbs

Hvis The Sundays, The Innocence Mission og Eddie Brickkel får dig til at hvine af fryd, så er der faldet en gave ned fra himlen. Polly Paulusma er ganske enkelt fantastisk. Jeg er som gammel fan af ovennævnte blevet nødt til at føje Pollys navn til dette ellers eksklusive selskab. Er du vimmer, hun gør mig glad.

"Fingers & Thumbs" er britiske Polly Paulusmas andet album, som der naturligvis er store forventninger til, idet hendes første album "Scissors In My Pocket" blev ualmindeligt godt modtaget.

Denne gang har hun ydermere superproduceren Ken Nelson (Coldplay, Badly Drawn Boy mm.) bag mixerpulten. Det har lige gjort forskellen på dette album i forhold til hendes første udspil, der blev indspillet i et skur næsten live.

Jeg kan kun sige, at hun ikke skuffer. Tværtimod har jeg fundet 5 perler, 3 rigtig gode sange og 2 meget stille sange, jeg godt kunne undvære. Det starter godt med "Godgrudge", som straks fanger opmærksomheden og leder i retning af The Sundays og The Innocence Mission. Næste track, som er "Where I'm Coming From" minder mig om Eddie Brickell, og det ser ud som om, at hun har været inspirator på en del flere tracks, både hittet "Day One" og afslutningsnummeret "Mathilda", der ydermere er et nummer præget af piano samt Eddies energi og Innocence Missions stemning.

På tredje nummer faldt min kone i søvn (synd for hende), for "All The Time" er et sandt mesterværk, som belønner lytteren, der hører denne meget smukke og stille sang til ende. Efter mere end 3 minutter bliver man overrasket, fordi der gemmer sig en sand Lenny Kravitz i afslutningen. Sangen gør mig superglad - og jeg elsker at blive overrasket. En anden perle er "Ready Or Not", som igen er langsomt bygget op, men som har en dejlig tung bund med en god energi. Jeg kunne blive ved.

Jeg tror, de fleste yndere af denne genre kommer til at elske Polly, som dækker bredt. At hun har været brugt som opvarmning for bands som Coldplay, Bob Dylan, Jamie Cullum og Marianne Faithfull, viser ligesom, hvor bredt musikken rammer.

Polly Paulusma besidder generelt en stemme med en kæmpe spændvidde og virker meget livsglad (hun er lige blevet mor ), så musikken varmer én. Jeg kan ikke sige andet end at hun simpelthen må hitte i en sådan grad, at dette album i eftertiden står frem som et mesterværk, intet mindre!

Udgivet på One Little Indian.