Manowar's "Gods of War - Live" er to cd'er bestående af live-optagelser af koncerter fra marts 2007 i Tyskland: 22 numre, 1 time og 54 minutters heavy metal, utallige testosteron-dopede guitarsoloer, et vikingeskib i flammer, en håndfuld melodramatiske omkvæd afsunget af et større mandskor og ikke så få synthesizer-heltekvad. Det er recepten.
Først og fremmest skal "Gods of War - Live" ikke forveksles med "Gods of War". Sidstnævnte er Manowar's seneste studiealbum, førstnævnte er som sagt en dobbelt-cd optaget på turneen efter "Gods of War".
Bandets storhedstid må vel ret beset siges at være begrænset til en kort årrække sidst i 80'erne. Men her har vi hele syv numre fra først i 80'erne - dengang lyden på pladerne stadig var skummel - og hele 11 numre fra sen-90'erne eller dette årtusinde. Man kan derfor ikke tale om en klassisk greatest hits. Der er snarere kræset for de allerede dedikerede fans og/eller sørget for en allround introduktion til Manowar.
Reaktionerne på Manowar's særprægede læder-heavy kitch har altid været delt i to: Elskerne og haderne. Med "Gods of War" blev Manowar's følge så delt igen, da mange kritiserer den for bare at være mere af det gamle plus alt for meget udenoms halløj. Og da ca. en tredjedel af "Gods of War - Live" altså kommer fra "Gods of War", er det så sandelig også noget man når at lægge mærke til.
Nummeret "Army of the Dead" er f.eks. ren orgel afsluttet med lidt skønsang. "The Blood of Odin" er fire minutter intro i ren tale med baggrundslyde. Og "Glory Majesty Unity" er også ren tale - det er nemlig stort set bare en genindspilning af "The Warriors Prayer" fra "Kings of Metal".
"Gods of War" handler i øvrigt kun om Odin, og er den første i en serie af cd'er, der hver skal handle om en nordisk gud. At dømme efter fotografierne i den medfølgende folder, har man til koncerterne udnyttet de mindre voldsomme parter i musikken fuldt ud - scenen ser ud til at have vrimlet med harniskklædte og sværd-svingende vikinger, masser af pyroteknik, et vikingeskib og et par dansende læderklædte skjoldmøer. True metal møder Vikingespillet i Frederikssund.
Generelt er indspilning og produktion rigtig, rigtig god. Et nummer som f.eks. "Mountains" fra "Sign of the Hammer" (1984) havde jeg aldrig lagt mærke til før, gemt som det var på en gammel indspilning af tvivlsom produktion. Men på "Gods of War - Live" træder det godt nok i karakter. Modsat mange andre numre, der rives rasende opad i tempo, når de spilles live, bliver visse passager af dette nummer drevet helt ned til Hel. En håndfuld omkvæd trækkes op nær kuldegysningsniveau af publikums iver for at synge med, mens "Black Wind, Fire And Steel" afslører, at Eric Adams stemme er ældet.
"Gods of War - Live" er et godt køb hvis man kan lide Manowar, men ikke har fået købt så mange af deres cd'er og kunne bruge en med lidt af hvert på. Albummet ville måske være et genialt køb, hvis man kigger efter en fødselsdagsgave til Iron Maiden fans, der allerede har alt med dem. Men hvis man er typen, der ikke kan løsrive sig fra kronikken i Information og P1 Debat, ikke kan hengive sig til underholdning uden løsningen på verdenssituationen eller bare ikke kan fordrage guitarsoloer... ja, så kan det godt være man skal passe gevaldigt på med "Gods of War - Live".
Udgivet på Circle Song / Target Distribution
