|
Tysk film er nået den hidtil højeste tinde indenfor selvransagelse de seneste par år. I rækken af dramatiske historiske film indtager Stefan Ruzowitsky scenen med elegance, mod og originalitet i sin nuancerede og rørende skildring af forholdene i en KZ-lejr.
De laver gode film de tyskere. Virkelig gode film. De får såmænd også deres berettigede anerkendelse rundt om i verdenen efter selvreflekterende at skildre væsentlige begivenheder fra Tysklands grumme historie især 2. verdenskrig, men også i Berlinmurens tid. Det har diverse glimrende instruktører nu gjort i et stykke tid og hvad der kunne blive anstrengende og gentagende, formår stadig at blive fornyende og betagende. For de laver gode film de tyskere. Virkelig gode film.
Med sans for indgående og nærværende at beskrive personernes komplekser fortæller instruktør Stefan Ruzowitsky om andre hændelser under 2. verdenskrig end, hvad man ellers er vant til at se. Død og ødelæggelse vises ikke i samme grad, men derimod bruges tiden på en inciterende beskrivelse af den elegante charmetyv og fanskmøntner, jøden Sally, der i KZ-lejren Sachenhausen får til opgave at lede et stort møntfalskneri for nazisterne med hensigten at korruptere den britiske og den amerikanske økonomi. Ideologiske værdier og håbet om at overleve bliver indlevende skildret, og det er vitterligt befriende at se denne skildring af en yderst ubehagelig situation, da fokuset ligger på modsætningerne. Forholdet mellem nazisten og jøden. Forholdet mellem autoriteten og opportunisten.
Forfalskerne er en gribende og spændende film, som får æstetikeren til at nyde de flotte indstillinger og filmhistorikeren til at konstatere, at der ikke siden Jean Renoirs "den store illusion" er tænkt mere originalt og nuanceret. Renoir fokuserede på fjendernes fællestræk igennem aristokratisk tankegang, hvor Ruzowitsky fokuserer på fælles behov og Darwinistiske realiteter.
Gribende, rørende, spændende og dybt anbefalelsesværdig film.
Se spilletider