Den franske sangerinde Stephanie Sokolinski bedre kendt som SoKo gæstede torsdag aften Store Vega i København. Koncerten var en omgang blandede bolsjer, hvoraf de fleste var lige til at spytte ud. Selvom SoKo både var kær, sympatisk og havde overskud, kunne Myspace-fænomenet rent musisk ikke leve op til det gode rygte, der er blevet sat op omkring hende. Få gange lykkedes det SoKo at få den fulde opmærksomhed fra et publikum, der ellers stod og hyggesnakkede over en øl eller en cigaret, der jo foregår udendørs nu til dags.
Aftenens koncert startede ellers meget positivt med sangen "Shitty Day", der blev formuleret med stor charme og humor. Efterfølgende var der en del problemer med en guitar, hvilket SoKo ikke lod sig mærke af, men brugte ventetiden på at charmere publikum med små anekdoter. Da der atter var liv i guitaren, fik publikum fornøjelsen af den spøjse "Dandy Cowboy", hvorefter der kom et trist vendepunkt i koncerten. Med den juvenile "I Was So Drunk" blev lydbilledet mere skingert, og SoKo kæmpede med de høje toner. Dette var gennemgående for resten af koncerten, med få undtagelser. Hele SoKos univers er bygget op omkring teenage-lyrik og lillepige-charme, der i sidste ende forekom enormt krukket. Selv da der troppede et sæt ekstra musikere op på scenen, virkede det hele fladt og anstrengt, og musikken var mere passende til lejrbålssang end en koncert.
Ovennævnte undtagelser kom til udtryk i form af numrene "Baby Cat" og sommerens helt store hit "I´ll Kill Her". Sidstnævnte er at finde på SoKos EP Soko Not Sokute fra 2007. Her viste SoKo en mere original og vedkommende side af sig selv. Hun fik sangene til at fremstå som en rytmisk fortælling, der fangede publikums interesse, og niveauet af deltagelse blev betydeligt højere. "Baby Cat" fængede med sit skøre og energiske univers og "I´ll Kill Her" fængede, fordi det var den publikum var kommet for at høre. Og de blev heller ikke skuffede, for den blev leveret på fin vis, og havde en mere professionel klang end de foregående sange.
SoKos sprog og varemærke består af fuck, bitch og killings, der bliver formidlet på en sød og nærmest alfeagtig måde, men for det meste føltes det hele dybt uinspirerende. Fokus fra publikum var en mangel, og SoKos gennemslagskraft for svag. Vega virkede for stort til SoKo, og selvom man har over 50.000 plays på en sang på Myspace, er det ikke ensbetydende med kvalitet.
