Teater FÅR302 har netop haft repremiere på trekantsdramaet "Dueslag". Det er en grotesk kærlighedshistorie om en kvinde, to brødre, en flok duer og koldbrand, leveret på syngende lollandsk. Skiftevis rørende, morsom og banal byder stykket helt klart på en masse underholdning uden dog at efterlade et uforglemmeligt indtryk.
Bondeknolden Poul bor hos sin bror Rasmus og dennes kone Bodil, sammen med sine duer. En dag kommer Rasmus til at hugge sig i benet med sin økse, men selvom såret bløder voldsomt, nægter Rasmus at lade nogen ringe efter en læge. Da han ikke selv kan bevæge sig rundt på sit dårlige ben, flytter han mere eller mindre ind i en trillebør, som Poul og Bodil må køre ham rundt i. I deres ensomhed varer det ikke længe, før Poul og Bodil finder sammen, mens Rasmus bliver trillet ud for synsvidde.
Det er Pauli Ryberg, der spiller dobbeltrollen som Poul og Rasmus. Skiftet fungerer forbavsende godt, selv når de begge er på scenen samtidigt. Kit Eichler spiller en meget troværdig Bodil; men rollen er utaknemmelig. Den er ikke helt morsom nok til at være komisk; men den er heller ikke dyb nok til at være tragisk.
Bedst er uden tvivl Birgitte Prins, der spiller en stribe forskellige roller, der alle er humoristiske og skarpt portrætteret. Især Helga, der prøver at skjule de tæv, hendes mand giver hende, bag gigantiske solbriller, giver et fint indblik i en småracistisk, klaustrofobisk verden, hvor alle holder øje med hinanden og åbent fryder sig over de andres fejltrin.
Dueslag er Tomas Lagermand Lundmes debut som scenedramatiker, og forestillingen formår at vise et skarpt billede af provinsen fra dens mindst tiltalende side. Der er både drama og morskab; men sine steder er det simpelthen for karikeret og for plat. Det gælder f.eks. denne sang, som bliver sunget til et sølvbryllup:
"Og fissen står åben som' ladeport
Båd' dag og nat ka' du få den smurt
Hun knepper med alt både småt og stort
Den næste bliver vel en negerlort"
Herudover virker scenen dog godt; Lundme formår at inddrage publikum som en del af festgæsterne, der sidder og synger og gynger med. På et andet tidspunkt bliver tilskuerpladserne forvandlet til det dueslag, hvor knudemanden Poul tager ud for at snakke om sine følelser.
Der er dele af handlingen, der sagtens kunne skæres væk. F.eks. lader Bodil og Pouls elskovsbarn mest til at skulle retfærdiggøre en rammehistorie, som i sig selv synes unødvendig. Alligevel falder tiden aldrig lang i den 1½ time, stykket varer.
Foto: Tom Ingvardsen
Får302: Dueslag
Se spilletider
