Flere nyheder

 
Litteratur
For stor til at være lille

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
For stor til at være lille
Tor. 22. maj 2008

Bogen "For stor til at være lille- eller for lille til at være stor?" handler om elefantungen Gandhi, som forsøger at finde sig til rette i en lidt forvirrende verden, hvor man både kan være for stor til nogle ting og for lille til nogle andre ting. En situation som de fleste børn nok kan nikke genkendende til.

I bogen er der en masse billeder, som er taget af den prisvindende fotograf Tine Harden. Billederne er taget i den zoologiske have i København, hvor forfatteren og fotografen har fulgt den lille elefantunge Ghandi og de andre elefanters liv i en periode.

Bogen er en rigtig sød fortælling om elefantungen Ghandi, der gerne vil vide, om han er stor eller lille, men de voksne siger hele tiden sådan nogle forvirrende ting. Hans mor siger, at elefanter er de største dyr på landjorden, kun i havet findes der større dyr end elefanter. Eftersom Gandhi er en elefant, så må det jo betyde, at han er stor, men samtidig siger hans mor, at han er for lille til at gå i vandet alene, hvordan kan det nu passe sammen?

Bogen er både en god fortælling om, hvordan man kan være både stor og lille alt efter hvilken situation, det handler om, men bogen indeholder også en masse faktuel viden, både om elefanter generelt og viden om de elefanter, som står i Zoologisk Have i København. Historien om Ghandhi afsluttes med 2 siders faktabokse, skrevet til børn, om hvad elefanterne bruger deres ører til, hvordan man ser forskel på indiske og afrikanske elefanter og mange andre ting, som er sjovt at vide om elefanter.

Bogen udkommer i forbindelse med åbningen af det nye elefanthus i Zoologisk Have i København. Hvis man er blevet interesseret i at vide mere om elefanter efter at have læst bogen, kan man enten gå ind på Zoologisk Haves hjemmeside eller invitere børnene en tur i Zoologisk Have i sommerferien og se, om de kan se, om elefanterne er fra Indien eller Afrika.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

Maise Njor: For stor til at være lille - eller for lille til at være stor?
Forlag: Branner og Korch
Sider: 29
ISBN:9788741106472