|
|
Formålet med denne bog var at lave en pendant til den kendte "Borte med blæsten", som fortælles fra den kvindelige hovedpersons synspunkt, og fortælle den samme historie, men set fra den mandlige hovedpersons side. Her findes måske forklaringen på Rhetts velkendte replik "Frankly, my dear, I don't give a damn".
Alle, der har læst eller set Borte med blæsten, ved, at den er fortalt ud fra hovedpersonen Scarlett O'Haras øjne. Rhett beskrives som en charmerende og veltalende mand. Scarlett er både forarget over ham og fascineret af ham, fordi han har modet til at stå uden for samfundets normer om, hvordan man opfører sig. Han tør sige sin mening, selvom det ikke er populært, og så er han bedøvende ligeglad med, hvad andre mener om ham.
I Rhett Butlers fortælling skal Rhetts syn på de begivenheder, der fortælles om i Borte med blæsten, komme for dagens lys. Nu skal læseren se, hvordan Rhett voksede op og blev den fandenivoldske mand, vi hører om i Borte med blæsten. Det har eftersigende taget forfatteren 12 år at skrive bogen, så der skulle være masser af kød på, skulle man tro.
Rhett Butlers fortælling lægger sig tæt op af handlingen i Borte med blæsten, det er tydeligt, at Donald McCaig har læst Borte med blæsten mange gange for at sikre sig, at tidslinjen og situationerne i de to bøger passer 100% sammen. Det er et flot og gedigent stykke arbejde, men når det er sagt, så er det også tydeligt, at Rhett Butlers fortælling ikke kan eksistere i sin egen ret. Der er så mange henvisninger og underforståede bemærkninger, som ikke forstås, hvis læseren ikke kender Borte med Blæsten. Som enkeltstående værk er Rhett Butlers fortælling mildest talt en tynd kop te. Rhett og Scarletts datters død nævnes blot som en passage i et brev skrevet af Rhetts søster. Deres indgåelse af ægteskab nævnes kun i forbifarten i et brev til Belle Watling. Det er som om, forfatteren har ment, at de situationer blev der gjort nok ud af i Borte med blæsten, så det behøver han ikke også at gøre, og det er bare ikke godt nok.
Rhett Butlers fortælling vil sikkert blive lige så populær som Scarlett af Alexander Ripley, som var et forsøg på at lave en fortsættelse til Borte med blæsten. Ingen af bøgerne når Margaret Mitchells bog til sokkeholderne. Scarlett taber, fordi Alexander Ripley på trods af lang tids forudgående research, slet ikke formår at ramme samme stemning og sprogbrug, som i den bog, hun forsøger at skrive en fortsættelse til. Donald McCaig rammer både stemning og sprog i Rhett Butlers fortælling, men formår ikke at lave et stærkt og selvstændigt værk, som er Rhett Butlers person værdigt.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Donald McCaig:
Forlag: Egmont
Sider: 575
ISBN: 9788711315217
