|
|
Bittersøde minder fra en sommer i '69, et inderligt ønske om at være 18 indtil man dør og et ophold på den 9ende sky (i den 7ende himmel) omdannede 1000årsskoven i Odense til en festlig og melankolsk smeltedigel af 80er og 90er rock i høj klasse. Men den nu 48-årige Bryan Adams holder stadig i det nye år 1000. 6 stjerner er påkrævet!
Første nummer er ukendt, måske ikke for den garvede fan, men for den udsendte anmelder. Der hersker stor forvirring, da den sprøde, canadiske stemme toner ud af højttalerne: den store scene er tom, hvor kommer lyden fra? Den kommer fra midten af publikum. På en lille scene i menneskemængden er koncerten begyndt. Bryan Adams har taget fusen på alle og har inviteret til intimkoncert. Førsteklasses træk.
Anden sang bringer minder. "Cant' stop this thing we started" er måske ikke den personlige favorit, men den får stemmebåndet på gled og betyder startskuddet for et oplagt publikum.
Tredje sang er lykkens gang. Hovedet rammes på sømmet med "Please forgive me". Publikum danner stort backing-kor for sangeren, der stadig har en stemme, der får kinder til at rødme og knæ til at blive som smør. Varmen hjælper også godt på vej, det er ved at blive en sommeraften, man sent vil glemme.
Fjerde række ved intimkoncerten udskiftes dog forholdsvist hurtigt med et begrænset udsyn til den store scene. Men den intime stemning vedligeholdes. Måske fordi sangene simpelthen er soundtracket til de fleste af tilskuernes liv. Når han synger om den sagnomspundne sommer i '69, er det som at have været der selv. Sådan er det med de fleste af hans sange, og de er der alle sammen. Ingen nævnt, ingen glemt. Og han synger, som om han aldrig har sunget de sange før. Som om hvert ord er spændende og nyt i hans hæse fortolkning. Det er klasse, og det er sangene også. De holder 100 %.
Femte stjerne er på plads på skalaen.
Sjette stjerne falder på plads i tankerne på gåturen hjem: Ekstranumrene, der afholdes af to omgange uden aftagende intensitet og glæde; duetten med en uvidende fan, der hives op på scenen; det nye repertoire, der præsenteres og afslører en dejlig tilbagevenden til blues og rock n' roll; den store musikglæde og kunnen, der oser ud af sanger og band; den gode lyd og høje kvalitet, der får det til at lyde som en cd produktion - på den gode måde - og endelig det faktum at tekst og melodi er unikke og kendetegner en generation af rock og pop, som er på retur.
Til syvende og sidst er der kun tilbage at sige, at koncerten i Tusindårsskoven repræsenterer toppen af sommeren '08.
Foto: Universal Music
