Komponisterne Astor Piazzolla og Antonio Vivaldi udgjorde det umage par fredag den 19.9., da La Scala Operaens kammerorkester gæstede lille Danmark som del af et profileringsfremstød for verdensudstillingen EXPO i Milano 2015. På programmet var årstiderne. Alle fire. Gange to. Deraf koncertens titel: Le Otto Stagioni
Det er angiveligt ikke let at tage turen på 250 år i den mentale tidsmaskine hele syv gange i løbet af en næsten halvanden time lang strygerkoncert; vekslende mellem det venetianske hof og den anarkistiske havnefront i Buenos Aires.
Ikke desto mindre er det den udfordring, den berømte La Scala Operas kammerorkester satte sig for med opførelsen af hhv. Vivaldi og Piazzollas årstidsværker, Le Quattro Stagioni og Las Cuatro Estaciones Porteñas, i et fletværk af spirende vår, energetisk sommer, efterårets forgængelighed og vinterens knitren. De to komponister blev på mange måder aftenens umage par - Vivaldi som pennefører af barokkens ordnede figurer, tilhørende aristokratiet, og så sidste århundredes vitale enfant terrible, italiensk-argentinske Piazzolla, der har den frækhed at skrive 'klassisk' musik med elementer fra både tango og jazz.
Projektet lykkedes. Sådan da. For netop skiftet mellem først en sats af den ene årstidskomposition, dernæst en sats af den anden etc., indtil cyklen var sluttet, medførte, at ingen af de to komponister virkelig kom til sin ret. Barokken var for pæn - hvilket ville have gjort sig udmærket i en mindre dristig sammenhæng - og det trak yderligere ned i den iltre Piazzolla, som aldrig rigtig fik den passion, som han retmæssigt fortjener.
Mage par var til gengæld særligt soloviolinisten, der samme aften desuden agerede dirigent, samt 1. celloen. De to leverede en gejstlig performance i stille, respektfuldt samarbejde. Og samarbejdet som helhed i kammerorkestret var så upåklageligt perfekt, at publikum sad som under en pladeindspilning og bare nød de topprofessionelle musikere, der nok lader vores egne strygergrupper noget tilbage at ønske.
