Den 6. november udkom den danske version af Joshua Ferris' glimrende debutroman "Så var det slut", der I 2007 blev udnævnt af the New York Times til en af årets 10 bedste bøger, og i år vandt PEN/Hemingway-prisen. Ferris' roman er en skønsom blanding af kontorsladder og identitetskriser, der gør romanen yderst vellykket.
Så var det slut fortæller historien om et kontor, men er samtidig en fortælling om personlige tragedier, såsom at miste et barn, få brystkræft og en historie om 1990ernes økonomiske optur efterfulgt af det nye årtusindes nedtur. I det første indledende kapitel bliver livet før nedturen beskrevet som et økonomisk slaraffenland, hvor alle var overbetalte, så frem til den næste forfremmelse med dertilhørende nye, større kontor og finere titel, men ellers generelt hadede det monotone job på reklamebureauet. Det var en endeløs, kedelig trædemølle, hvor de eneste små humør-løftere var en privat mail, der beklagede sig over kollegerne og som ved et uheld blev sendt til dem alle, sladderen om den ene partners brystkræft, en gemt og glemt sushirulle bag en reol, der langsomt begyndte at forrådne og drive kontorets ejermand til vanvid og andre små episoder, som kortvarigt opmuntrede og senere ville blive set tilbage på med nostalgi.
Ferris har delt romanen op i tre overordnede dele: to lige lange halve, hver med 5 kapitler og et længere mellemstykke fortalt i 3. person, der handler om Lynn Masons sidste dag, inden hun skal opereres for brystkræft. Udover dette afsnit er hele romanen fortalt i første person flertal ('vi'), hvilket på en og samme tid gør bogen meget nærværende og fraværende. Vi bliver introduceret til alle på reklamebureauet af alle de andre end den pågældende.
Karaktererne i romanen er virkelig idiosynkratiske og til tider direkte underlige mennesker. De har alle underlige manier og ritualer, og de fleste er paranoide og rastløse, fordi fyringsrunden trækker ud i månedsvis, og én efter én ser de deres kolleger "gå spansk ned ad gangen", et udtryk medarbejderne selv finder på. De gruer daglig for den dag, de selv bliver tvunget ud og bruger hvert frie øjeblik på at sladre og fortælle hinanden anekdoter om hinanden, specielt de nyligt fyrede. Disse små afbræk i hovedplottet er med til at gøre romanen så sjov, som den er. Fx testamenterer Frank Brizzolera sin totempæl til en kollega; Carl Garbadian er gift med en læge, men kan ikke fordrage læger og skjuler derfor sin depression og tager Janine Gorjancs medicin, hvilket giver ham toxinforgiftning, der så gør ham lettere psykotisk og meget lysfølsom; og alle stjæler de afskedigedes kontormøbler og bliver ekstra paranoide, da de finder ud af, der er serienumre, som kan spore de enkelte møbler. De fleste af disse anekdoter er fortalt i direkte tale af en karakter i romanen under en kaffepause og bliver derfor ofte afbrudt i utide, når de vender tilbage til arbejdet. Senere bliver historierne for det meste færdiggjort, og læseren får endelig en fornemmelse af sammenhængen.
Mange af de, der bliver afskediget, rejser næsten velvilligt og er lettede over ikke længere at skulle arbejde uden vished. De resterende på kontoret fortsætter derimod den daglige trummerum som passive, sladrende arbejdsbier. Lige indtil et pro bono-projekt, en kampagne, der skal gøre opmærksom på brystkræft, får gang i banden igen.
Så var det slut er en fremragende og morsom roman, der tager fat på nogle mindre morsomme emner på en original måde. Romanen er velskrevet og stilistisk interessant og kan varmt anbefales. På en hjemmeside for bogen kan man udforske romanen yderligere, i bl.a. et kort over kontoret, uddrag på originalsproget og et lille videoklip.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Joshua Ferris: Så var det slut
Oversat fra amerikansk af Annelise Schønnemann
Forlag: Borgen
Sider: 336
ISBN: 978-87-21-03177-0
