|
|
Danacord sender cd på gaden med indspilninger fra henholdsvis 1983 og 1984. Der er tale om en ganske udmærket udgivelse, der jo præsenterer en yngre Kim Sjögren på violin. Repertoiret rummer både Crusell, Devienne, Krommer og selvfølgelig - fristes man til at sige - Mozart og Chopin. Alt i alt en nydelig udgivelse, men den synes at mangle noget.
Danske musikere kan sagtens være med, når det gælder. Derfor er det også kun naturligt, at Danacord vælger at udgive en gammel optagelse fra 1983, og man bliver da heller ikke skuffet, når man har lyttet sig igennem musikken. Men den mangler alligevel noget. Repertoiret er virkelig spændende, og navne, der for de fleste kan virke ubekendte, såsom F. Farkas, P. A. Genin eller J. Andersen, er i gode hænder hos The Copenhagen String Trio, der stiller sig til rådighed for solisterne Mikael Beier (fløjte) og Anne Øland (Klaver). Numrene har for en stor dels vedkomne rod i romantikken - hovedsagligt den europæiske - men lader også mere moderne numre finde vej til lytteren. Måske er det lidt af en tilsnigelse at anvende rubriceringen romantik her, men Mozart og hans kollega Chopin er jo eminent repræsenteret, og der klinger de romantiske toner elegant. Men der er en perlerække af spændende fremførelser, der giver lytteren en rundtur i de mere ukendte egne af den klassiske musik. Alene på den baggrund er cd'en spændende.
Til tider går det hele dog lidt i tomgang, og man savner den dynamik, der findes på cd nr. 1. Lars Johansens cello er virkelig en fryd at lytte til, og man får virkelig sat Bjarne Rasmussens viola i relief; de to supplerer hinanden fint. Kim Sjögrens violin er genkendelig med dens stilsikkerhed og elegante svung. Ingen tvivl om, at denne cd vil have sine fans, for den er virkelig god. Men når man alligevel har forbehold imod den, så skyldes det måske især cd'ens diktion (stil), der kan virke umattende. Måske skal man blot lytte i mindre doser af gangen - men at gå i en lang bue uden om den pga, undertegnes tre stjerne, er ikke retfærdigt. Sagen er blot den, at cd'en ikke så meget er rettet mod et bredt publikum, men mod mere kræsne lyttere - og det er jo som bekendt ikke dårligt, tværtimod. Specielt de mere ukendte komponister bringes ud af en faretruende glemsel og tavshed.
François Deviennes "Quatuor Concertante G Major" - og her tales om den friske allegro - er et højdepunkt, der med sin elan og stødvise rytme får instrumenternes sprøde og sommerlige stemning til at sprede sig i julens tunge atmosfære. Og det er jo en bedrift at fastholde denne virtuositet gennem hele numret, men det lykkedes.
Så har man en person i sin omgangskreds, der sætter pris på klassisk musik, så vil denne cd uden tvivl gøre glæde under træet - og netop på grund af sin gennemsyrede og konsekvente lyd, ja, så vinder cd'en ved hver gennemlytning.
Ude på CD fra Danacord
