Ombord på et fragtskib udspiller der sig en mærkelig handling. Skibet er bogstavelig talt ladet med mystiske typer og hændelser, og intet går da heller efter planen. I stedet for en sædvanlig tur udvikler rejsen sig til en mareridtsagtig odyssé for de ombordværende. Scenen er sat, men bogen mangler nerve.
Stefán Máni er en af Islands helt store krimiforfattere. Hans roman Skibet, der nu foreligger på dansk, er en prisvindende bog, som øjensynligt også vil se sig selv filmatiseret. Krimibølgen, der i øjeblikket synes at være en regulær tidevandsbølge på bogmarkedet, er ikke rigtig til at komme uden om. Mánis bud på en af slagsen er en velkomponeret mobbedreng, der ikke står tilbage for branchens barske og brutale voldsmiljø. Scenen er ganske raffineret; en håndfuld sømænd skal sejle en lang tur, men i deres afmagt over en sandsynlig fyreseddel, beslutter de at lave en aktion på havet, der skal tvinge rederiets ejere til at trække deres fyring tilbage. Aktionen, der skal vise sig at være temmelig fredelig i forhold til det, der rent faktisk sker, går i al sin enkelthed ud på at standse skibets motor på åbent hav, og først sætte den i gang igen, når fyresedlen er annulleret. Disse sømænd er ikke guds bedste børn - en af dem har inden afrejse just slået sin kone ihjel med en lægtehammer - og for at intensivere situationen stiger landets værste bandit ombord ved en mindre fejl. Mandens navn er Lucifer. Trods navnet er han ikke ueffen til at overleve vanskelige situationer.
Det går hverken værre eller bedre, end at skibet ad flere omgange gøres usejldygtigt; først kappes signalet, så man ikke kan komme i kontakt med fastlandet, så findes der sukker i motoren, og facit bliver at skibet driver rundt på havet - for kortvarigt at blive angrebet af pirater. Plottet består i at afdække, hvem der er bagmanden for alle disse sabotageaktioner. Besætningen må indbyrdes kæmpe mod hinanden. Ganske underholdende, men bogens sidste tredjedel er så absolut den bedste, og slutningen, som ikke skal afsløres her, er overraskende og leder tankerne hen på Mary Shelleys Frankenstein.
Bogen har dog et mindre problem. Sproget og fortællestilen er til tider klichefyldt og plagierende. Med andre ord bruges de trivielle vendinger i en lang køre både om slåskampe og i beskrivelsen af bogens personer. Det får bogen til at tabe lidt af pusten. Referencen til den nordiske mytologi er lidt søgt, og man får ikke etableret en kobling til den mystiske verden førend til sidst - og da har man manglet den undervejs. Der er mange gode pointer i bogen, eks. det konstante skift imellem personerne og deres synsvinkler, men det er ikke nok til at fjerne fokus fra sproget. Dog skal det indrømmes, at hvis man nyder at surfe på denne krimibølge, så er der ingen grund til at fravælge denne.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Stefán Máni: Skibet
Forlag: Gyldendal
Sider: 448
ISBN: 978-87-02-06203-8
