Elegant og humoristisk iscenesættelse af Richard Strauss' finurlige opera. Ariadnes betingelsesløse overgiven sig til døden giver hende livet tilbage i mødet med den mandhaftige Bacchus. Konflikten mellem den ideale kærlighedsforestilling og hedonismens lystbesyngelse iscenesættes med intelligens og overskud i denne yderst vellykkede forestilling. (Foto: Thomas Petri)
På vejen mod siddepladsen i Operaens fine sal kan tilskuerne følge de sporadiske opvarmningsøvelser en gruppe dansere foretager, inden forestillingen begynder. Denne uformelle og imødekommende begyndelse slår meget fint tonen an til Strauss' og hans librettist Hofmnanstahls prekære sammenblanding af opera serias eksistentielle og passionerede dramaer og buffo-operaens lette, karikerede univers.
Hurtigt etableres konflikten mellem Ariadnes ideale kærlighedsopfattelse, der så brutalt blev knust af Theseus, og den anderledes hedonistiske Zerbinetta, der omgivet af sine fire tilbedere prædiker lystens og ubekymrethedens evangelium.
Disse to bærende kvindelige partier spilles og synges overbevisende af henholdsvis Ann Petersen, hvis Ariadne har en overbevisende mørk skæbnetunghed over sig, og ikke mindst Jane Archibald, der skaber en overbevisende kropsligt nærværende Zerbinetta.
Det er ikke let at få en så kompleks genreblanding til at fungere overbevisende, så komikken udfoldes og lidenskaberne får resonans, men forestillingen lykkes med det. Og man må tage hatten af for, at iscenesætteren Robert Carsen har fastholdt en stram minimalistisk æstetik og i tråd hermed styret den svimlende metaæstetik i Strauss og Hofmannstahls forlæg og således bevaret fokus og skabt en både forførende og underholdende forestilling, der også giver fuld plads til den patos, der er så central for Ariadne-figuren.
Specielt stærkt virker afslutningsscenen, hvor Bacchus - som Ariadne fejlagtigt tror er døden - træder frem og bagscenen danner en langsomt udvivdende sprække af lys, der symbolsk markerer dødens fortrængning til fordel for Ariadnes genfindelse af livet, lysten og kærligheden. Det er intelligent lavet, og at dømme efter publikums overstrømmende applaus sad jeg ikke alene med min begejstring for en vellykket iscenesættelse af dette rige og forunderlige værk.
Operaen: Ariadne på Naxos
Se spilletider
