|
|
Den gamle sømandskirke, Holmens Kirke, lægger denne jul kirkerum og -gulv til hele to opførelser af Händels "Messias". Kammerkoret Camerata, med en lille håndfuld solister og kompileret orkester fra gravene i Sjællands Symfoni og Det Kongelige Kapel, indtog med glans kirkens rum og publikums hjerter den 19.12. Synges også mandag og tirsdag. (Foto: Anne Mie Dreves)
Det store barokstempel var i bund ved Kammerkoret Cameratas første opførelse af i alt tre gange Händels Messias. Og pedalen blev holdt nede samtlige tre timer under dirigent Martin Nagashima Tofts koncentrerede og kyndige hænder, assisteret af dirigentens smidige krop, der ålede sig nærmest feminint gennem mesterens velkendte tonemaleri af Biblens fortælling om Jesus.
Messias falder i tre dele - "Birth", "Passion" og "Aftermath" - og der var indlagt en enkelt pause efter første halvleg. Da publikum havde tisset af og fået deres nikotinfix uden for kirken, begyndte Jesu lidelseshistorie med alten Linnéa Lomholts indledende arie "Despised and Rejected". Og hér skete der en forunderlig transformation af publikums opmærksomhed. Vi blev stille. Vi lyttede. Nogle forsøgte sig med spredte, anerkendende klapsalver bagefter. Alten havde en sikker kontrol med det adstadige, hypnotiserende tempo, som adskilte sig fra den glædesjublende 1. del, og stemningen grundlagde oplevelsen af koncertens sidste halvleg, der opførtes under stigende intensitet og fokus.
Det blev altså bare bedre og bedre undervejs i Händelmøllen, og for en kort stund kunne al juletravlhed, sneglatte veje og udfordrende juleønskelister træde totalt i baggrunden til fordel for kandiseret og overdådig åndelig føde.
Händels Messias kræver sit, men Camerata har ved denne opførelse haft ualmindeligt stort held til at samle fire dygtige solister (hvoraf de to var blevet udskiftet efter endt trykning af billetter og program, men det syntes snarere som en gevinst end et tab at have bas Per Høyer og sopran Nina Bols Lundgren på podiet), et blændende, fejlfrit orkester med til lejligheden ledige musikere fra både kapellet og sjællænderne samt det store fællesorgan, koret, der motionerede den store, kollektive lunge til perfektion.
Tenor Bo Kristian Jensen havde overordnet en god dag med et enkelt kiks i 2. dels recitativ fra "Hebræerbrevet". Fortrinsvis afsløret, fordi resten af opførelsen var så udadlelig og små skønhedsfejl derfor træder så urimeligt tydeligere frem.