|
|
Da Christian Lollikes "Fremtidens Historie" havde urpremiere på Det Kgl. Teater sidste år, syntes et stort set enigt anmelderkorps godt om 1. akt, men kritiserede 2. Aarhus Teaters opsætning, som er instrueret af Tue Biering, er skåret ned til én akt. Forestillingen handler om fremtidens historie, det vil sige nutiden. (Foto: Jan Jul)
Den lidt kryptiske titel burde nok have givet én et clue. Den lyder mærkelig og lidt uforståelig, og det viste sig også at passe meget godt på selve forestillingen.
Stykket foregår i et rum, der skal ses, for det lader sig næsten ikke gøre at beskrive det. I midten står et bordtennisbord, langs siderne er der bl.a. stillet en drømmeseng med tøjdyr, en model af en forlystelsespark, en sofa og et verdenskort på væggen. På gulvet står et børnesvømmebassin - og meget, meget mere i en stor pærevælling. Man bliver faktisk helt forvirret over dette sammensurium af indtryk, der er stillet frem i teatersalen.
Forvirringen bliver ikke mindre, da forestillingen går i gang. Den handler om et almindeligt menneske: en taxachauffør med skedesvamp og drømme om at gøre en forskel, være et godt menneske og redde verden. Taxachaufføren kører rundt på scenen i en lille golfvogn og tager forskellige mennesker op. Blandt kunderne er en kvindelig erhvervsleder, som vil give chaufføren 100.000 euro, hvis hun svarer ærligt på, om hun synes, erhvervskvinden er et ondt menneske. Næste tur er med en politiker, som skal til det demokratiske museum for at holde åbningstale, og endelig møder hun en vagabond, som hun ikke vil have med, da han ikke har penge til turen. Hun kommer også til at køre med nogle usynlige mennesker, hvis stemmer hun kan høre fra bagsædet, og som gerne vil have asyl. Desuden en kunstner, der gerne vil udstille hende, fordi hun er så fantastisk almindelig.
Rollerne spilles af Mette Døssing, Ene Øster Bendtsen, Henrik Birch og Andreas Jebro. Alle fire udviser en imponerende energi, som de drøner rundt og skifter kostumer og roller. Alle spiller meget overbevisende, men det ændrer ikke på, at forestillingen bare er dybt mærkelig.
Ved slutningen af det hæsblæsende skuespil sad undertegnede tilbage og tænkte: "Hvad i alverden skulle jeg have ud af denne forestilling? Hvad har forfatteren og instruktøren tænkt?" Umiddelbart kunne man godt få den tanke, at de har været på stoffer, da de henholdsvis skrev og instruerede stykket.
Måske er forestillingen et billede på alle de indtryk, nutidens mennesker er tvunget til at lade trænge ind og blive behandlet af hjernen. Via tv får vi billeder fra hele verden. Vi skal tage stilling, have en mening, vise samfundssind, donere penge til den seneste katastrofe, melde os som indsamlere, være gode forældrer, dyrke motion, få nok sex osv. osv. Nutidens mennesker render rundt med kronisk dårlig samvittighed over ikke at slå til, ikke at være gode nok, ikke at kunne nå nok. - Måske er det i virkeligheden det, forestillingen handler om, - måske!
Hvis man er klar til at få blæst hjernen fuld af underlige indtryk, er Fremtidens Historie et must.
Aarhus Teater - Fremtidens Historie
Se spilletider
