I "Nomaden" fortsætter Ayaan Hirsi Ali sin uforsonlige kritik af kvindeundertrykkende praksisser i muslimske lande og eksilsamfund i Vesten. Bogen er egentlig en selvbiografisk fortælling, hvor vi følger Alis liv fra den afrikanske opvækst til hendes nuværende position som beundret og hadet debattør.
Det er efterhånden almen kendt, hvordan Hirsi Alis markante meninger om indvandringen i Holland skaffede hende en politisk platform i landet. Hun skrev i 2004 manuskriptet til den stærkt kontroversielle film Submission, hvis instruktør Theo Van Gogh efterfølgende blev dræbt på åben gade af en fundamentalistisk muslim. Siden kom det frem, at hun havde løjet over for immigrationsmyndighederne, og hun fik derfor frataget sit statsborgerskab. Herefter flyttede hun til USA, hvor hun blev ansat i en neokonservativ tænketank. I USA oplevede hun en kultur, der bød hende velkommen med åbne arme, og hun valgte at slå sig ned derovre.
Fra dansk side er hun blevet omfavnet af Trykkefrihedsselskabet, der ser sin berettigelse i bl.a. hendes situation, samt af Venstre, hvis frihedspris hun modtog i 2004.
Det er ikke svært at få øje på, hvad Krarup, Hedegaard og ligesindede finder så fascinerende hos Ali. Hendes kritik af omskæring, homofobi, religiøs dogmatisme, krænkelser af ytringsfrihed og ikke mindst den postulerede religiøse programmering af muslimske børn er alle velkomne bidrag til højrefløjens vedholdende kritik af islam. Og da hun oven i købet taler af egen smertefulde erfaring, er hun svær at afvise for modstandere, hvad enten de er højtråbende imamer eller velformulerede forsvarere af multikulturelle humanistiske idealer.
Når man læser Nomaden, imponeres man af hendes mod. Uanset om man er enig med hende eller ej, må man tage hatten af for hendes kompromisløshed og evne til at sætte fokus på de problemer, hun adresserer.
Bogen blotlægger dog også de svagheder, der præger Alis måde at debattere på. Hun har - ganske som folkene bag Trykkefrihedsselskabet - svært ved at skelne mellem islam og islamisme. Om det er en bevidst strategi er svært at gennemskue. Men når hun hævder, at det hun kalder det muslimske sind er i hænderne på Jihad, så dømmer hun alle muslimer - også de, der støtter hende.
Helt grelt bliver det dog, når hun udtaler sig om den amerikanske kulturs særlige karakter. Efter at være blevet introduceret for bl.a. Bernsteins West Side Story beskriver hun et USA, man muligvis møder i de velhavende konservative kredse, hun færdes i, men som intet har at gøre med den langt mere komplekse sociale virkelighed, USA byder på. Hun hævder, at familien er kernen i det amerikanske samfund, og at man ikke finder de familiemæssige eksperimenter, hun stødte på i Holland, hvor fædre og mødre selv vælger at leve uden partner. Her savner man, at hun reflekterer over sit eget ståsted og sin egen synsvinkel, og man får lyst til at sende hende til San Francisco eller Los Angeles med en stabel Bukowski-bøger som eneste bagage.
Nu læser man jo ikke Ali for at blive klogere på USA, men kan man fæste lid til hendes fortolkninger af de vestlige samfunds tilstand, når hun er så ureflekteret i sin forståelse af Amerika?
Men, savner du at få slebet argumenterne for eller imod et multietnisk Europa, at blive bekræftet i, at den europæiske kultur er ved at blive revet midt over af muslimske indvandrere - eller savner du en anledning til at pille en af de mest fremtrædende og medieeksponerede islamkritikeres argumenter fra hinanden ganske langsomt og nydelsesfuldt, så er bogen uden tvivl en ren lystvandring for dig.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Ayaan Hirsi Ali: Nomaden
Gads Forlag, 299 sider
ISBN : 978-87-12-04499-4
Udkommet: 27. april 2010
