|
|
CaféTeatret og Livingstones Kabinet inviterer publikum på en musikalsk satire over menneskene i verdens lykkeligste land. I "Happy Happy" serveres et par sandheder om det danske folkefærd til tonerne af en unik post-Weimar stenalder-kabaretmusik. Sjovt, mærkeligt, overraskende, men desværre også lidt tamt. (Foto: Bjarne Stæhr)
Livingstones Kabinet udgøres på 13. år af Pete Livingstone og Nina Kareis, der gennem sang, dans og teater holder et satirisk spejl op for omverdenen. Denne gang har de taget fat i en undersøgelse fra 2006, der viste, at danskerne var verdens lykkeligste. Meget naturligt vælger de at lade Pete Livingstone, der selv er tilflytter fra Skotland, vise os Danmark set gennem en fremmeds øjne, mens ekkoet - leveret af Pernille Koch - fra spørgeskemaet kører mekanisk i baggrunden.
Med stor charme og udpræget britisk accent fortæller Pete Livingstone nu om dette forunderlige, storsmilende, evigt cyklende, seksuelt frigjorte folkefærd. Vi præsenteres for nogle af Københavns mere kendte originaler som tranemanden eller den gamle mand med naturmærkerne, og undervejs lægges der også stemmer til underverdenens tavse majoritet: rotterne. Ideerne er gode, men de mangler bid. Hvad er der bag det lidt for lange danske smil, og hvad er det egentlig, rotterne vil?
Scenebilledet er ganske opfindsomt med et par koøjer med gardiner for, hvor ting og folk dukker op fra tid til anden til forskellige lyssætninger. Men det foregår i lige så høj grad ved siden af publikum som oppe på scenen, på gangen og i de tre store vinduer, hvor de tre danske mænd vrider sig sensuelt. Det skaber liv i salen, og derfor er det så ærgerligt, at udsynet er så dårligt, at man vælter rundt i sædet for at prøve at se uden om søjlerne.
Happy Happy er en musikforestilling, og musikken er da også det bærende element. På forunderlig vis fremmaner den mindelser om både Kurt Weil og Tom Waits i en meget vellykket blanding, der også indeholder glimt af kabaretmusik - ledsaget af The Huhahu Male Voice Choir, der tilføjer et stænk enestående stenalderstemning. Sammen med de enkle, men suggestivt gentagende tekster, en sær, energifyldt dans og de til tider voldsomt syrede kostumer, skaber de en uforlignelig otherworldly stemning.
Ud over Pete Livingstone er det især Svend E. Kristensen, der gør indtryk med sin komiske og meget udtryksfulde mimik og dans. Han er klart den morsomste mand på scenen.
Musikalsk er Happy Happy meget vellykket, men satiren er lidt tam og mangler en rød tråd. Ikke desto mindre er forestillingen både sjov og overraskende og kan klart anbefales til enhver, der har lyst til en lidt anderledes teateroplevelse.
Café Teatret - Happy Happy
Se spilletider
