|
Skaberen af "En ubekvem sandhed" (2006), Davis Guggenheim, fortsætter i filmen "Waiting for Superman" med at skildre ubekvemme sandheder. Den nye dokumentar fortæller malende om de problemer, der truer USA som nation. Denne gang vender han tematisk tilbage til sine rødder og fokuserer på det sorte hul, det amerikanske uddannelsessystem har udviklet sig til. (Foto: UIP Pictures)
I sin debutdokumentar fulgte Guggenheim nyuddannede lærere i forskellige byer og skildrede deres håb om at ændre verden ét barn ad gangen. Waiting for Superman har en lidt anden vinkel. Ved at følge fem tilfældigt udvalgte elever i landet forsøger den at give en opsang til det amerikanske folk og deres ledere om, at noget må gøres.
Manglende midler, dårlige faciliteter, udbredt fattigdom i nabolaget og mildest talt apatiske lærere - Davis Guggenheims skildring af USA's skoler er på mange måder en deprimerende affære. Filmen fremstiller lærerne på de amerikanske skoler som muligvis den største forhindring for, at ændringer kan ske. Lærerfagforeningerne holder systemet fast i et jerngreb, der forhindrer, at noget kan ændres, fordi de insisterer på at bibeholde kravet om fastansættelse, der gør det umuligt at afskedige selv inkompetente undervisere. Fagforeningernes tyranni (og store politiske magt i form af f.eks. støtte til både republikanske og demokratiske politikere) går i sidste ende ud over alle elever, men særligt dem fra udsatte områder. Reformatorer har i årtier stødt panden mod muren i utallige forsøg på at forbedre et system, der ikke har ændret sig synderligt siden 1950erne.
Selvom Guggenheim er meget kritisk, skildrer han også, hvordan nogle enkelte udbrydere og nytænkere har reformeret egne skoler og pædagogiske metoder for på den ene side at bevise, at områder, der før selv af progressive reformatorer blev set som uforbederlige (og eleverne dermed ligeså), ikke er de sorte huller, man antager, og på den anden side at sætte et forbillede for, hvordan systemet kunne fungere i den ideelle verden.
Disse uafhængige skoler, f.eks. Charter schools og KIPP-skoler, der ikke ligger under for fagforeningerne tyranni, belønner dygtige undervisere og fyrer dårlige, giver hver enkelt elev mere tid (både rent fysisk i klasseværelset og fagligt), vejledning og støtte. I flere områder klarer disse skoler for udsatte børn sig ikke kun bedre end de andre gratis, offentlige skoler i området, men bedre end alle andre skoler. Det eneste problem med skolerne, mener Guggenheim, er, at de ikke er store nok til at optage alle ansøgere. Når flere hundrede konkurrerer om nogle få pladser, sker optagelsen ved offentlige lodtrækninger, hvor held og geografiske afgrænsninger spiller den eneste rolle.
Waiting for Superman er en spændende omend foruroligende dokumentar med masser af patos. Guggenheims skildring af fem elevers kamp for at komme på en bedre skole og dermed få bedre muligheder for fremtiden er både bekymrende, rørende og skræmmende, og den kan varmt anbefales.
Waiting for Superman
Se spilletider
Se filminfo