På trods af titlen er singaporeanske Alfian Bin Sa'ats stykke "Sex.Vold.Blod.Snask" ikke synderlig voldeligt eller blodigt, men (forbudt) sex er et gennemgående tema. Gennem seks scener præsenteres vi for et seksuelt restriktivt Singapore i forskellige tidsperioder, og det er ikke bare absurd, men virkeligt morsomt. (Jacob Buchard)
Alfian Bin Sa'at er kendt som Singapores enfant terrible, og som erklæret marxistisk, muslimsk homoseksuel vækker både han og hans værker forfærdelse i hjemlandet. Det gælder ikke mindst et stykke som Sex.Vold.Blod.Snask, hvor transvestitter, homoseksuelle og pornomodeller valser hen over scenen. Som dansk tilskuer bliver man ikke rigtigt chokeret, og derfor mister stykket uundgåeligt noget af den tyngde, som det ville have i et mere restriktivt samfund.
Handlingen udspiller sig i Singapore i forskellige kapitler af landets historie - som engelsk koloni, under japansk besættelsesmagt, i nutiden og i fremtiden - og Singapore er det, der binder fortællingerne sammen. Så fremmedartet samfundet end virker på os, med sin strenge censur og fordømmelse af seksualitet, er der alligevel meget, der er foruroligende velkendt i relationerne og manglen på samme mellem menneskene.
Titlen leder tankerne hen på en bloddryppende splatterfilm, men med undtagelse af en fabelagtig hyldest til en af Asiens bedste horrorfilm, er der ikke meget uhygge over Sex.Vold.Blod.Snask. Tværtimod er det et meget humoristisk stykke. Det skyldes dels de absurde kostumer, dels de uventede drejninger, handlingen jævnligt tager - og så et ikke uanseligt komisk talent hos skuespillerne. Især Stine Schröder Jensen har en mimik, der er ubetalelig.
Alle fire skuespillere gør det godt, og det er en fornøjelse at se dem udfolde sig i de forskellige roller og skifte køn, alder, nationalitet og magtposition - blandt højdepunkterne er Casper Crump som kolonifrue, Charlotte E. Munksgaard som robot og Anders Mossling som tjenerinderne Yasmin og Oolong - alle med fin hvid porcelænshud og en lyserød stribe ved øjnene - et glimrende indfald.
Alligevel er det, som om stykket taber pusten hen imod slutningen. Især den afsluttende vision af Singapores sjæl i skikkelse af en pornomodel gør ikke det store for et dansk publikum, der kun har et begrænset kendskab til og interesse for Singapores historie. Efter at have grinet i det meste af de første to timer, bliver det en lidt flad slutning. Men det ændrer ikke ved, at Kamilla Bach Mortensens version af Sex.Vold.Blod.Snask er noget af det sjoveste, den danske teaterscene har budt på i lang tid, og det er bestemt et besøg værd.
Sex. Vold. Blod. Snask - Teater Får302
Se spilletider
