Den 8. oktober kl. 19.00 i Ejby kirke Man kunne kalde det en sorggudstjeneste, men snarere skulle det så være et spørgsmål der indledte samtalen i kirken - Hvor går vi hen med vores sorg.

De fleste forbinder sorg med den følelse vi mennesker går rundt med, når vi har mistet et menneske vi har levet sammen med, som vi har været tæt tilknyttet til, et menneske som har været en del af vores liv. Og det er da også en sandhed, men sorgen kan have mange ansigter, kærestesorg, sorg over tunge byrder i livet, den kan også være skjult bag en maske, fordi vi ikke ønsker at vise eller bære sorg. Men sorg er en del af vores liv, men hvor går vi hen med den følelse af desperation eller tomhed - måske i kirke. Kirken er et af de få steder i vores samfund, hvor der ikke er noget krav om at præstere eller at være noget eller nogen bestemt. Der blev ikke givet en facitliste - men måske kan tankerne falde til ro. Her må du komme som du er og du må også komme med din sorg. Kirken tilbyder et rum med stilhed - og stilhed skal man ikke frygte. Her kan du måske lytte til musik, måske vil du høre et digt oplæst, måske vil du tænde et lys. Du kan sidde i en andens nærhed eller alene med dine tanker. Sognepræst Jens Rothmann i et samarbejde mellem 4 præster og 8 kirker.