Arkiv: Overstået event
Brabrand Sognegård

Engdalsvej 1, Brabrand

Donnerstag 3. Oktober 2024, 19.30-21.30.



Gospel/Chor/gemeinsames Singen

Sangaften med Janne Mark

At synge fællessang efter Højskolesangbogen er de sidste år nærmest blevet kult. I Brabrand har vi brugt Højskolesangbogen flittigt i de ca. 45 år, vi har haft sognegården.

De seneste 20 år har vi én gang årligt haft besøg af en gæst til at inspirere os til at tænke og synge nyt, og i år får vi besøg af én af de nye stjerner på fællessangshimlen, nemlig Janne Mark. Janne Mark er uddannet fra hhv. Vestjysk Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium i København. Hun skriver både tekster og melodier, bl.a. nr. 71 i den 19. udgave af Højskolesangbogen. Janne Mark har yderligere 5 melodier med i den nyeste udgave af Højskolesangbogen. I 1998 blev Brorson Kirken i København gjort til børne- og ungdomskirke, og fra 2000 har Janne Mark været en del af det orkester, der spiller til gudstjenester og kirkelige handlinger. Gennem årene har Janne udgivet salmesamlinger og flere cd'er, bl.a. Pilgrim i 2018 og Kontinent i 2020. Janne Mark siger om sig selv: Jeg er optaget af den grænseløshed, som melodier repræsenterer. Melodier, når de synges af flere i fællessang, overskrider grænser og skel, og finder selv deres veje ud som floder af lys! Sangeren, komponisten og salmedigteren Janne Mark oplever stadig hvordan salmer, melodier og musik kan forene mennesker i sangen på tværs af kulturer og livsforhold. Hendes klare melodiske streg er båret af ønsket om at skabe musik til fælleseje og fællesbrug. Vi håber, at en aften med Janne Mark vil styrke vores fælles interesse for sang og fællesskab. Velkommen til en inspirerende aften! - - - Den første torsdag i hver måned (fra september til juni) er der sangaften i Sognegården kl. 19.30. Vi synger fortrinsvis efter Højskolesangbogen. Alle er meget velkomne - ingen tilmelding. Kaffe/vand: 20 kr. Sted: Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1, Brabrand.