Arkiv: Overstået event
Hjørring Sognegård

Torvet 4, Hjørring

Donnerstag 19. September 2024, 19.



Gottesdienst

Grundtvigsk Forum (med andagt i kirken)

Gudstjeneste med Lise-Lotte Wiemer og derefter foredrag i sognegården: Legebarn, frihedskæmper eller et ensomt lille dyr i skoven. HVEM VAR EGENTLIG ASTRID LINDGREN?

Næst efter H.C. Andersen er Astrid Lindgren vel det nordiske navn i verdenslitteraturen, flest børn og voksne kender. Men hvem var hun egentlig - dette sammensatte menneske? For at komme tættere på tager vi først en flyvetur tilbage til barndommens Vimmerby og følger derefter Lindgrens liv og forfatterskab frem til hendes død i Stockholm 2002. Et liv der var badet i lys; men også præget af mørke og melankoli. Og i øvrigt af et stort politisk engagement. Til sidst vil vi undersøge, hvordan Astrid Lindgren som ingen anden forfatter er i stand til at nærme sig barnets inderste liv i de mest eventyrlige, intense og sørgelige øjeblikke. Og hvordan Gud råder - selv om hun ikke tror på ham! Grundtvigsk ForumGrundtvigsk Forum er et landsdækkende netværk, der omfatter en række foreninger, kredse og enkeltmedlemmer. Den røde tråd i arbejdet er præsten, digteren og samfundsdebattøren N.F.S. Grundtvig. Sigtet er nutidigt - at bringe Grundtvigs tanker om frihed, ånd og fællesskab i spil. Grundtvigsk Forum skaber rammerne om den aktuelle debat inden for tro, eksistens, kirke, skole og samfund. Alle emner er relevante og der er intet, der ikke kan spørges om. Så alle er velkommen til frisindet debat og vide horisonter i Grundtvigsk Forum for Hjørring og omegn.Man er velkommen til enkelt foredrag. Kaffe koster kr.35 for både medlemmer og ikke-medlemmer. Et medlemskab koster kr. 120/år og giver adgang til alle arrangementer.Bidrag kan evt. indbetales på konto 9070-1624746828 med angivelse af indbetales navn. Eller kan indbetales på vedlagte girokort.For yderligere oplysninger kontakt: Næstformand Jette Jensen, tlf. 2466 0074 eller email jettejensen@mail.tele.dk.