Arkiv: Overstået event
Medborgerhuset Damms Gård

Gråstenvej 12, Aabenraa

Mittwoch 25. September 2024, 18.30.

Veranstalter: Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse



Workshop

Strikkeworkshop v/ Tekstildesigner Dorthe Merete Lykke Jensen

Kom til en tre delt Strikkeworkshop ved Tekstildesigner Dorthe Merete Lykke Jensen.

OBS: Forløbet strækker sig over tre gange. Du er automatisk tilmeldt alle forløb, når du tilmelder dig første gang.

Arrangementet forløber over tre onsdage i efteråret: d.25.9., 9.10. og 23.10.

FØRSTE GANG (25.09.2024)

Til den første workshop vil du få inspiration til farvesammensætninger og brug af garnrester. Medbring et billede eller en genstand, der inspirerer dig med farver, som udgangspunkt for at vælge dine garnrester.

Måske er din farveinspiration glasuren på din kop? Måske din yndlingsblomst? Måske barken, du ser på en skovtur? Du "suger" farverne ud af din inspiration og finder garnrester frem i de farver og nuancer, gerne i forskellige garntyper.

Du vil også afprøve strikketeknikker, som fremhæver dine farver og garntyper, smelter farver sammen, eller kombinerer garnrester med basisgarn. Disse teknikker kan anvendes til at lave et tørklæde, sjal eller poncho.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren, vil der være teknikker for dig.

ANDEN GANG (9.10.2024)

Denne gang er fokus på designprocessen af dit tørklæde, sjal eller poncho ved hjælp af dine garnrester, måske i kombination med et basisgarn. Her sikrer vi, at dit projekt opfylder dine behov, for eksempel om det skal holde dig varm på en gåtur i skoven osv.

Vi vil finjustere brugen af farverne og teknikkerne i dit projekt, og du skal afprøve at slå op med åben opslagning og have fokus på ind- og udtagninger.

Når aftenen er slut, har du beregnet dit projekt, planlagt farver og garn, og har slået masker op på strikkepindene, så dit projekt kan føres ud i livet.

TREDJE GANG (23.10.2024)

Ved den sidste workshop skal du afprøve forskellige teknikker, der er særligt velegnede til kanter, og som tilbyder spændende alternativer til den klassiske ribkant. Det kan være kanter, hvor garnrester kan bruges, kanter med forskellige garnkvaliteter, kanter der er diskrete, og kanter der "larmer" lidt mere med farvespil. Måske er der en kant, der skal på dit strikkeprojekt?

Vi kommer også omkring beregning af masker til en kant, så den tilpasses fx en glatstrikket bluse.

OBS: Til alle 3 workshops skal du medbringe:
  • Din farveinspiration fra workshop 1.
  • Teamaet er tørklæder / sjal / poncho, så medbring garntyper du vil anvende til dette formål
  • En kurv med dine gode garnrester i de farver og kvalitet du holder af, gerne afstemt med din farveinspiration.
  • Gerne et eller to basisgarner du ofte strikker med i de farver du godt kan lide, det behøver ikke at være samme farve som inspirationen.
  • Skriveredskaber, notesbog, målebånd, saks, maskemarkering, strikkepinde i forskellige str. (ex. P3mm - P8mm alt efter hvor tykt du ønsker at strikke)


Se mere om Dorthes strik og design på www.dmlj.dk og Facebook / instagram: @dorthemeretelykkejensen.

Eintritt: Standard 300,0