Arkiv: Overstået event
Øresundsakvariet, Københavns Universitet

Strandpromenaden 5, Helsingør

Samstag 12. Oktober 2024, 09-11 & 11.30-13.30.



Geschichte

Havfuglesafari - Dagtur

Tag med Øresundsakvariet på en spændende bådsafari på Øresund og kig efter de mange havfugle, der findes i området. Fra d. 12. oktober til d. 20. oktober.

Tag med Øresundsakvariet på en spændende bådsafari på Øresund og kig efter de mange havfugle, der findes i området.

Turen går fra Helsingør i Øresundsakvariets store gummibåd. Vi får følgeskab af erfarne guider, og vi spotter sandsynligvis også Danmarks lille hval, marsvinet, den spættede sæl samt hvis vi er heldige, den store atlantiske tun, der de seneste år er vendt tilbage til Øresund og som andre år er blevet set sporadisk helt frem til start november.

Oplev fuglelivet i Øresund

Vi stævner ud i Øresundsakvariets båd fra Helsingør Havn og kigger efter de smukke havfugle specielt i området nord for Helsingør. Erfarne guider vil fortælle om de fugle, vi ser under safarien.

Øresundsakvariets chef, Jens Peder Jeppesen, der selv er fugleinteresseret, fortæller: "Det vrimler med vilde havfugle i Øresundsområdet, og vi har tidligere været så heldige at se både suler, lommer, alke, lomvie, søkonger, tejst, storkjover, mellem kjove, mallemukker osv. Et år så vi sågar en søpapegøje".

"Desuden plejer vi at se marsvin også på turene - denne lille hval, der trives i Øresund. Og i november 2019 var der også en del tun i området som vores havfuglesafari-deltagere var så heldige at se - vi krydser fingre for at det også sker i år."

Herudover er der chancer for at se en del havdykkende andefugle som ederfugle, sortænder og fløjs-ænder. For slet ikke at tale om nogle af de mange andre trækfugle - især rovfugle - som i denne tid trækker fra Sverige til Danmark inden vinteren kommer.

Praktisk information

Vild Havfuglesafari er et oplagt valg for både den erfarne samt mindre erfarne ornitolog.

Sejlturen varer ca. 1,5 time.

Der er fri entré til akvariet på dagen og dagen efter.

Der serveres varm kakao og kaffe ombord.

Der udleveres flydedragter som er meget varme. Inden under anbefales uldne underbukser og underbukser samt en lun fleece.

Øresundsakvariet udleverer redningsveste og flydedragter (så man kan holde varmen) inden afgang. Af sikkerhedsgrunde er det ikke tilladt at benytte private redningsveste. Båd og besætning er godkendt af Søfartsstyrelsen til max. 12 passagerer. Personer under 15 år skal være ledsaget af voksne. Børn under 6 år må grundet turens længde samt sikkerhed ikke komme med på turen. Vi anbefaler, at gravide, der har under 4 uger til termin, af sikkerhedsmæssige årsager ikke deltager i turen.

Aflysning

Turene er planlagt med forbehold for dårligt vejr. Skipper bestemmer om en tur aflyses eller afkortes. Ved aflysning eller væsentlig forkortelse af sejlads refunderes billetten. Købte billetter kan ikke byttes til andre ture og refunderes ikke, hvis du/I bliver forhindret i at tage med.

Eintritt: Voksen / Adult: 440 kr, Børn / Children 6-11: 390 kr