Arkiv: Overstået event
Tikøb Kirke

Kvistgårdsvej 1, Tikøb

Freitag 30. August 2024, 19.30-21.30.



Musik

Gode Gamle Operaer

Operari, italiensk for "arbejde", er teater fortalt gennem musik og opera kom på scenen i 1600-tallet i første omgang for at solosangere kunne optræde.

Senere i midten af 1800-tallet blev fortællinger og sang smeltet sammen med store følelser som den fremtrædende kvalitet. Kristina Langberg er lyrisk sopran og uddannet fra Det Kgl. Danske musikkonservatorium og i New York hos David og Nancy Adams. Hun har optrådt som solist i Carl Orffs "Carmina Burana" ved Edinburgh-festivalen samt i Radiounderholdningsorkesterets opførelse af Flotows "Martha" og Offenbachs "La Pericole", og sunget som Ida i Johan Strauss "Flagermusen" på Det Ny Teater Prinsessen i Hvidtfelts "Den lille havfrue" og Donna Elvira i Mozartz "Don Juan" på den Fynske Opera og 3. dame i Mozarts "Tryllefløjten" på Fredensborg Musikteater samt været solist i Händels "Messias" og Bachs Matthæus og Johannes Passion. Hun Har været ansat i Det Kgl. Teaters Operakor fra 1997-1999 og var fast knyttet som operakorsassistent på Operaen i København. Kristina modtog Herold prisen i 1991 og Lady Hamiltons legat i 1996. Ove Mynderup begyndte allerede i 10-års alderen med at uddanne sangstemmen på Ålborg Syngeskole. Efter stemmeskift (sopran til bas!), tog han privat undervisning hos koncertsanger Jolanda Rodio, og efter få måneders intensiv skoling blev han optaget på Nordjysk Musikkonservatorium, hvor han tog diplomeksamen og musikpædagogeksamen i 1975. Samme år konkurrerede han sig ind i Det Kongelige Operakor. Sideløbende har han drevet omfattende undervisningsvirksomhed og tog organisteksamen i 1990. Som sanger i operakoret har han gennem årene haft mange solistiske opgaver på Det Kongelige Teater: Munken i Don Carlos, Harniskklædt i Tryllefløjten, Jøde i Salome, Lakajen i Ariadne på Naxos og Kokkepigen i Kærligheden til de 3 appelsiner m.fl. Ove er ivrig koncertgiver i oratorie-genren: Händel: Messias, Haydn: Skabelsen, har sunget ved mange kirkekoncerter, turnèret til Færøerne, Island og USA og studeret hos internationalt kendte pædagoger og sangere: Paul Lohmann, Erik Werba, Thomas Hemsley, Janine Micheau, Vagn Thordal, Jørgen Klint og Ian Adam.