Arkiv: Overstået event
Kunsten - Museum of Modern Art, Aalborg

Kong Christians Allé 50, Aalborg

Dienstag 8. Oktober 2024, 17-19.



Vorträge

Vin & Viden: På kanten af arbejdsmarkedet

Nyd et glas vin, imens du bliver klogere på verden og den nyeste forskning. Denne aften skal du høre om et ekskluderende dansk arbejdsmarked. Og om dets magt til at give og fratage mennesker værdi. Arbejdsløs og værdiløs.

Når vi bliver arbejdsløse, mister vi generelt mere end vores job. Vi mister også anseelse og muligvis også identitet. I oplægget vil lektor og ph.d., Sabina Pultz, diskutere, hvordan vores værdi på arbejdsmarkedet hænger sammen med oplevelsen af værd som menneske i både en dansk og international kontekst.

Ekskluderet fra arbejdsmarkedet

Det går godt på det danske arbejdsmarked med høj beskæftigelse og lav ledighed. Det er dog ikke alle, der nyder godt af højkonjunkturen.

Udsatte grupper som for eksempel unge med diagnoser og personer med handicap har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og oplever at blive diskrimineret. I oplægget vil Thomas Bredgaard, professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning, præsentere spændende resultater fra sin forskning om inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet. Og så vil han diskutere, hvordan vi kan skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

Oplægsholdere

Sabina Pultz er lektor og ph.d. ved Roskilde Universitet og medlem af Det unge akademi. I et krydsfelt mellem psykologi og politik forsker hun i arbejdsløse og andre marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet. Foto: Lars Svankjær

Thomas Bredgaard er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning og leder af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse ved Aalborg Universitet. Han forsker blandt andet i virksomhedernes sociale ansvar, det rummelige arbejdsmarked, inklusion og eksklusion af udsatte grupper, handicap og beskæftigelse.

Praktisk information
  • Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet

    Årskortholdere har fri entré for kortholder og en ledsager.

  • Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Ønsker du at sikre dig en plads til arrangementet kan det ske mod et mindre reservationsgebyr på 20 kr.

  • Køb et glas vin til en særligt reduceret 'Vin & Viden' pris online i forbindelse med pladsreservationen eller i Brasserie Kunsten på dagen. Vælg mellem rød, hvid eller rosé når du ankommer.

  • Øvrige snacks og drikkevarer kan købes i Brasseriet og må gerne medbringes i auditoriet.

  • Vær venligst opmærksom på, at din pladsreservation annulleres, hvis du ikke er mødt op 15 minutter inden arrangementets start. Herefter frafalder din reservation og pladsen kan give til anden side.

  • Pladsreservationer og køb af vin refunderes kun ved aflysning fra Kunstens side.



Nye billetbetingelser for 'Vin & Viden':

Vin er fremover ikke automatisk inkluderet i din plads til Vin & Viden. Det kan i stedet købes til en særligt reduceret 'Vin & Viden'-pris. Det kan ske online i forbindelse med pladsreservationen eller i Brasserie Kunsten, når du ankommer.

Vin & Viden er arrangeret i samarbejde med Aalborg Universitet og Det Unge Akademi 2011.

Foto(s):
Kunsten.

Lesen Sie mehr auf der Website