Arkiv: Overstået event
Skovlunde Kirke

Lundebjerggårdsvej 3A, Skovlunde

Montag 20. Mai 2024, 14-15.30.



Gottesdienst

Jazzgudstjeneste

2. pinsedag fejrer Skovlunde Kirke med en jazzgudstjeneste. Her vil sognepræst Kathrine Brorsen i samarbejde med pianisten Søren Kristiansen og bassisten Thomas Fonnesbæk sørge for en gudstjeneste, der er svøbt i nutidige og moderne jazztoner.

Søren Kristiansen & Thomas Fonnesbæk er indenfor dansk jazz, en af de mest spændende jazzduoer lige nu. På deres seneste og anmelderroste udgivelse "The Touch" spiller de arrangementer af pianisten Oscar Peterson og kontrabassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen (NHØP). Netop Thomas Fonnesbæk regnes som en af de få bassister i verden der spiller med en teknik og et overskud der minder om NHØP. Søren Kristiansen er ligeledes en stor virtuos der spiller med et formidabelt swing og touch som man kender det fra de helst store pianister som Oscar Peterson, Hank Jones og Kenny Barron. Der er lagt op til en skøn musikalsk oplevelse på kirkens nye flygel, mens orgelet holder fridag.