Forståelig dialekt, og miljøbeskrivelsen af den lille fiskerby Aci Trezza er så central, at de dokumentariske kvaliteter næsten overstiger de narrative. Og så alligevel! Filmens dystre skønhed og sorgtunge kompositioner vidner allerede her om, at en malerkunst-inspireret filmmager af usædvanlig støbning er på færde, og dramaet er både præcist og gribende. En ung fisker er en af de få, der har været uden for landsbyen og set, at man ikke alle steder er i lommen på fiskehandlerne. Filmen var finansieret af såvel Viscontis familieformue som af det italienske kommunistparti, og den dissekerer elegant, hvordan der ofte ligger gemen økonomi bag tragiske hændelser.