Arkiv: Overstået event
A-Huset

Skovgaardsgade 5C, Aarhus C

Donnerstag 5. September 2024, 17:30.



Musik

Sonisk Sensommer 2024

For tredje år i træk slår vi dørene op til A-Huset for at fejre musikken, sensommeren og fællesskabet. Hér vil du kunne høre fire forskellige aarhusianske bands og hermed få din lyttetrang bredt tilfredsstillet. Ta' dine venner under armen og kom.

Tidsplan:
17:30 - Dørene åbner
18:00 - NYSTALGI
18:45 - STRYGER
20:00 - KÖZ
21:15 - INTET GODT
__________________________________
Bandpræsentationer:

NYSTALGI:
NYSTALGI er et nyt band på den danske jazz- og folk scene.
Musikken trækker på elementer fra nordisk jazz og folkemusik, mens temaerne kredser om klimakrise, krig og distancerede relationer i det moderne samfund.
Med naturen som inspiration og holdepunkt forsøger NYSTALGI at sætte ord på det fragmenterede i det moderne menneskeliv. Frustrationen og det søgende mærkes med insisterende og pulserende rytmer, mens roen og håbet er i de varme klange og klare melodier.
NYSTALGI består af sangskriver og vokalist Naja Holst Nymand, Jacob Kaaberbøl på guitar, Signe Østlund Jacobsen på klaver, Thomas Pilkington på trommer og Sarah Pehn på bas.

STRYGER:
Højt oppe over skyerne svæver Stryger rundt og spiller sange om krop og sjæl, i et forsøg på at komme ned på jorden igen. Det Aarhusianske dream-popband består af Johanne Ringblom og Jonas Kongpetsak, der i 2022 startede Stryger som en højenergisk dj-duo. Med tiden har bandet bevæget sig over mod et intimt og svævende univers, der er hærget af elektroniske lyd-granater, der kaster musikken op i luften og giver dig lyden af Stryger.

KÖZ:
KÖZ er et aarhusiansk band, der lader genrer og stilarter fra hele verden fusionere med moderne vestlige toner. Musikken har rødder i Roots and Hybrid-scenen, og med groovy rytmer og et melankolsk vokalunivers lægger den op til dans såvel som eftertanke. KÖZ er et musikkollektiv, hvor den største skabende kraft er lysten til at lege og eksperimentere.
I løbet af deres tre år lange karriere har KÖZ spillet på mange danske scener. I 2023 kunne man opleve dem ved Jazzkonkurrencen 2.0, SPOT Festival, Aarhus Jazzuge og i Den Turkise Have under Aarhus Festuge. Desuden er bandet udgivelsesaktuelle med deres debut-EP 'Blinker mod regn'.
KÖZ består af:
Anne Skov Frost Jensen (sang, trombone)
Alma Hjelholt (sang, trompet)
Anders Lundholm Gregersen (guitar)
Aske Høi Krogh (bas)
Bjarke Frandsen Andersen (keys, rap)
Jacob Tang Maunsbach (guitar)
Johanna Mosbech (trompet, sang)
Mathias Ploug (trommer)

INTET GODT:
INTET GODT er en hardcore kvartet fra Århus, der med sin ekstremmetalliske indflydelse tager et nyt take på hardcoregenren, hvor både dødsmetal og blackmetal lige så vel som punk og rock kommer til udtryk - Dog stadig med en skarp rød tråd igennem deres musikalske univers.

Eintritt frei

Lesen Sie mehr auf der Website