Arkiv: Overstået event
Helligåndshuset

Erik Menveds Plads 1, Randers C

Mittwoch 28. August 2024 bis Samstag 31. August 2024, fernisering onsd. 28-8 16-18, åbent torsd. d. 29-8 og fred. d. 30-8 10-16 samt lørd. fra 10-14..



Bildende Kunst

Gruppen "KunsTigen" udstiller i Helligåndshuset i Randers under temaet "vand"

Gruppen "KunsTigen" består af Anne-Marie Fink, Thomas Lyster, Kirsten Fredslund Jæger og Anita Thomhave Simonsen. Årets tema "vand" folder sig ud på forskellig vis.

Thomas Lyster er en alsidig kunstner med en stor kærlighed til grafik og på udstillingen viser han bl.a. store træsnit som er inspireret af og er en kommentar til "Nordic Waste".
Træsnittene er en del af en serie på 5 større træsnit og "vand" er på alle måder indlejret i historien om "Nordic Waste".

Thomas arbejder med maleri, skulptur, fotografi men særligt grafik. Her arbejder han både med raderinger, linoleumssnit og træsnit m.m.
Han går ofte meget eksperimenterende til værks og er i sit kunstneriske arbejde meget engageret og tro mod sig selv.

De store træsnit har Thomas trykt på gulvet og bl.a. brugt motorsav i sin udskæring af motivet. Thomas udtryk er ofte råt og ekspressivt.

Anita Thomhave Simonsen arbejder med maleri, akvarel/gouache og fotografi.

Hun viser denne gang fotografier af vanddråber......et motiv som hun har arbejdet med de sidste par år og har udvalgt 6 forskellige billeder af dråber, oftest fanget i naturen efter regn.

Anne-Marie Fink er meget alsidig som kunstner og hun arbejder både med maleri, decoupage, smykker, installation, skulptur og har en særlig forkærlighed for keramikken.
Anne-Marie Fink har i sin tid som kunstner oftest haft relationer mellem mennesker som motiv i sine malerier men arbejder også mere abstrakt og har desuden haft det ydre rum som motivkreds.

Under temaet "vand" udstiller Anne-Marie malerier, installationer samt keramik.

Kirsten Fredslund har malet siden 1997. Motiverne er ofte landskaber, de seneste malerier med titlen abstrakte landskaber med et strejf af eventyr.

"Hvad kommer jeg af" var temaet på en fællesudstilling under overskriften "Forbindelser". Her arbejdede Kirsten med fornemmelser og indtryk af noget længselsfyldt, hvor udgangspunktet var det univers, hun færdedes i som barn og hvor især hendes farmors verden var en inspiration.
Kirsten har også arbejdet med det mere skulpturelle og brugt bronzestøbning i forbindelse med små æsker af håndlavet papir, hvor motivet har været eventyr.

Værkerne til "vand" består af små ikoner samt malerier, hvor udgangspunktet er betonmurernes overflader på bunkers ved vestkysten.

Eintritt frei