Arkiv: Overstået event
Vejen Gymnasium og HF

Petersmindevej 3, Vejen

Montag 2. September 2024, 19-21.



Vorträge

Autistiske børn i mistrivsel - Pernille Hebsgaard

Foredrag med Pernille Hebsgaard Autistiske børn i mistrivsel. I dette oplæg vil Pernille bl.a. tage dig igennem hvordan mistrivsel hos autistiske børn ofte giver udslag i en anderledes adfærd end den der ses hos neurotypiske børn.

Foredrag med Pernille Hebsgaard
www.pernillehebsgaard.dk

Pernille skriver således:

Står du som forælder til et autistisk barn der mistrives? Eller arbejder du som fagperson med autistiske børn der har det svært?

Kæmper barnet med angst, belastningsreaktion, autistisk udbrændthed eller noget helt fjerde? Har du vanskeligt ved at gennemskue hvad der har fået barnet derud? Og hvorfor barnet agerer som det gør?

Ønsker du at hjælpe barnet med at komme videre? Og har du brug for ordene der kan få folk omkring barnet til at forstå helt konkret hvad der er på spil?

I dette oplæg vil jeg bl.a. tage dig igennem hvordan mistrivsel hos autistiske børn ofte giver udslag i en anderledes adfærd end den der ses hos neurotypiske børn og hvorfor nogle af de tilgange man måske vil være tilbøjelig til at benytte ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige når vi har at gøre med autistiske børn i mistrivsel.

Jeg vil fra et autistisk perspektiv gå i dybden med hvad der rent følelsesmæssigt sker i det autistiske barn når først det er havnet i mistrivsel, og med dét udgangspunkt komme med gode erfaringer til hvordan man kan støtte, guide og hjælpe.

For at komme videre er det vigtigt vi forstår adfærden og hvad der har udløst den. Jeg vil derfor både tale om årsager til mistrivsel og måder at komme videre - samt give dig som forælder de ord du måske mangler for at kunne forklare omgivelserne hvad der sker i barnet, og som fagperson de værktøjer du mangler i hverdagen.

I mange tilfælde skyldes mistrivsel nemlig at det autistiske barns behov og anderledes væsen ikke mødes i omverdenen, hvorfor oplægget vil indeholde guidelines til at skabe det gode liv omkring barnet - både ude og hjemme. Men det vil også fokusere på interne ressourcer hos barnet selv, som folk omkring barnet bør kende til, da de kan hjælpe det autistiske barn med at komme i trivsel.

Efter denne aften vil du derfor både have svar på hvad der kan udløse mistrivsel, hvordan det kan se ud samt hvor man kan sætte ind og på hvilken måde. Jeg glæder mig til at hjælpe jer kærligt videre.

Vi i Autismeforeningens Kreds Sydvestjylland glæder os til foredraget.

Du kan i pausen købe kaffe, the og kage. Så tag lidt kontanter med, hvis du ikke har MobilePay.

Arrangementet foregår i Vejen Gymnasium og HF, dørene åbnes kl. 18:30.

Eintritt: 100 kr