Arkiv: Overstået event
Kulturhuset Islands Brygge

Islands Brygge 18, København S

Freitag 20. September 2024, 20-22.



Musik

Klub Geyser: Agnes Ea + Creatura + Bram van Langen + Anna Kajander (NO)

Kom med til sangskriver-aften i Kulturhuset Islands Brygge, hvor fire talentfulde artister indtager scenen med original og nærværende musik. Creatura.

Creatura får publikum med på en rejse der både indeholder bløde varme folktoner, bossa-nova rytmer, men også bevæger sig hen mod et dansevenligt soulpop univers. Teksterne omhandler et farvespil af følelser, livserfaringer og historiefortælling.
Agnes Ea
Agnes Ea er blevet udnævnt til en "Artpop-komet" på den danske musikhimmel af Soundvenue. Hun skriver dansksprogede sange der handler om venskaber, natur, kærlighed og at vokse op i en krisetid. I foråret udgav hun sin debut EP "Intet forsvinder", som Politiken gav 4 hjerter og Lucia Odoom beskrev som "forårsvenlig elektronisk pop i øregangene" med "drømmende tekster grænsende til poesi" og desuden sammenlignede med grupper som Under Byen. Live blander bandet elektroniske elementer og tunge beats med instrumenter som cello og fløjte, hvis melodier leder tankerne hen på nordisk folkemusik. De forsøger at skabe et rum, hvor vi kan være i sorg og glæde. Dele et nærvær, et stille oprør i det milde og bløde.
Bram van Langen
Bram van Langen er en Amsterdam-baseret sangskriver og multi-instrumentalist. Ligesom idolerne Nick Drake, Paul Simon og Paul McCartney har Bram van Langen en affinitet for behagelige melodier og varme, dragende harmonier, hvor lytteren kan finde et roligt sted at vandre.
Anna Kajander (NO)
Norske Anna Kajander spiller musik med stærke følelser og intimitet. Koncerten til Klub Geyser er Anna Kajanders første showcase i København og med i bagagen har hun et helt nyt album og blod på tanden til at levere en uforglemmelig koncertoplevelse!
Anna Kajander har allerede etableret sin plads i den norske musikbranche med sit debutalbum "Mandag" og sange som "Sabla fin" og "Omforlatelse." Nu kommer hendes længe ventede andet album, hvor hun viser en mere legende side af sig selv uden at miste sin karakteristiske lyd.

Eintritt: 50 kr