Arkiv: Overstået event
Handest station

Randersvej 125B, Fårup

Söndag 28 juli 2024, Handest st. afgang kl. 12:10 & kl. 15:20.



Utflykt

Familietur med veterantoget

Hop på veterantoget 100 år tilbage i tiden Togføreren fløjter afgang, og jeres rejse begynder. 17 kilometer gennem noget af det smukkeste Danmark: Fjord, købstadsidyl, bøgeskov, bølgende bakker, heder og ådale. Hastigheden er 30 kilometer i timen.

Hyggelig og spændende familietur med veterantoget.

Tag jeres madkurv og eftermiddagskaffe med i veterantoget og nyd herlighederne undervejs. Det gør blot turen endnu hyggeligere. Stå ude på de åbne endeperroner og hør, hvordan det gamle lokomotiv tøffer og pruster sig gennem det naturskønne landskab med flittig brug af fløjten.

Veteranbanens lokomotiver og vogne er fra perioden 1900 - 1950 og har kørt på privatbaner over det meste af Danmark.

I vil opleve et stykke levende dansk kulturhistorie. Det er jernbanenostalgi fra den gang bedstefar og oldemor var unge. Vi viser smuk dansk vognbygningskunst på Danmarks længste veteranbane. Et aktivt museum med masser af mekanik.

Det er ren Korsbæk-idyl.

Book billet til veterantoget:

Book jeres billet til præcis den dag, I ønsker. Se mere på vores hjemmeside www.mhvj.dk

Veterantoget kører fra Handest station en dobbelttur afgang kl. 12:10 til Mariager.

Afgangen fra Handest kl. 15:20 kører ikke tilbage til Handest.

Cykler, barnevogne og hunde befordre gratis i alle togene.

Rigtig god tur og god fornøjelse

Pris: Voksen 140 kr, barn halv pris