Arkiv: Overstået event
Noma

Refshalevej 96, København K

Måndag 28 oktober 2024 till Onsdag 30 oktober 2024, kl. 20.



Rock/Pop

HatN: Guldimund

/Guldimund. /koncert. /28. + 29. + 30. okt. Det officielle billetsalg starter fredag den 11. oktober kl. 12.00. Mobile Only billetter.

Kom med til en helt unik koncert i de magiske rammer på noma når Guldimund med en lille håndfuld folkemusikere fremfører et akustisk set.

Foreløbigt program*
17:00 /dørene åbner
20:00 /koncert med Guldimund
23.00 /tak for i dag

*Der tages forbehold for ændringer i programmet. Support og DJ vil blive tilføjet.

Asger Nordtorp Pedersen. Født 1990. Bor og arbejder i København.

"Det ik' mit udseende, som hun er blevet for. Det' hverken noget, jeg har sagt, eller mit blonde hår. Men nu har hele salen klappet i en time, mens de græd til mine sange," synger Asger Nordtorp Pedersen på sit seneste store hit, 'Storebæltsbroen', der handler om den nærmest hysteriske succes, der har overgået den 34-sanger, siden han i 2021 udgav sit hjerteknusende smukke debutalbum, 'Dem vi plejede at være' og med ét blev katapulteret fra anonym indie-singer-songwriter til bredt appellerende popstjerne med tre Steppeulve-priser for 'Årets Album', 'Årets Tekstforfatter' og 'Årets Musiker'.

Succesen blev yderligere manifesteret, da opfølgeren 'Jeg venter i lyset' udkom i marts 2023 til den ene 5-stjernede anmeldelse efter den anden og en plads som Ugens Uundgåelige på P3 og Årets Lytterhit, og i sommer opstod nærmest tumultagtige tilstande, da han spillede en overfyldt koncert på Roskilde Festival, hvor pladsen omkring Avalon-scenen måtte lukkes af på grund af den begejstrede menneskemængde. Denne aften kan vi godt love, at rammerne bliver mere ordnede, men vi kan ikke garantere, at du ikke kommer til at græde til Guldimunds sange.