Arkiv: Overstået event
Kirkeladen ved Blistrup Kirke

Kirkevej 14C, Blistrup, Græsted

Fredag 1 september 2023, kl. 10-12.



Övrigt

Fredagsmøde - Rågelejes natur med forfatter Michael Larsen

Efter 15 år på Ærø er den kendte forfatter Michael Larsen vendt tilbage til Nordsjælland og har bosat sig i Rågeleje. Her har han gennem de seneste år samlet stof til bogen Rågelejes natur, der udkom lige før jul sidste år.

Michael Larsen vil denne formiddag i ord og billeder vise landskaberne i og omkring Rågeleje og levendegøre, hvad folk kan finde og iagttage i habitater som f.eks. Heatherhill, Baunemosen, Åkandesøen og langs kysten. Den travle forfatter og naturentusiast har gravet skabninger frem og dokumenteret sjældenheder, som nok de færreste var klar over fandtes i Rågeleje. Med fund af bl.a. 83 svirrefluearter er det tilmed lykkedes at bringe Rågeleje op på en 1. plads i det danske svirreflueatlas. Men vi skal også høre om, hvilke fugle og pattedyr, der kendetegner området og hvilke udsøgte naturskatte, vi er beriget med i nærområdet.