Arkiv: Overstået event
Kolding Bibliotek

Slotssøvejen 4, Kolding

Fredag 17 november 2023, kl. 15-17.



Historia

Præsentation af Koldingbogen 2023

Koldingbogen 2023 præsenteres ved et festligt arrangement på Torvet på Kolding Bibliotek.

// Arrangeret i samarbejde med Kolding Stadsarkiv og Sangkraft Kolding //

Koldingbogen er et værk for dem, som bor i og interesserer sig for Kolding og Kolding Kommune. Det er bogen, som gør os klogere på, hvor vi kommer fra, og hvad der har været før os.

Årets tema tager afsæt i noget som rigtig mange mennesker har et personligt forhold til. Nemlig: Arbejdsliv.

I dette års Koldingbog stifter vi bekendtskab med en række forskellige arbejdsliv fortalt af aktørerne selv eller af andre. Vi møder blandt andet den tidligere konditor på Saxildhus og teleteknikeren hos Jydsk Telefon.

Ligesom vi får et indblik i arbejdslivet i Christiansfelds Brødremenighed, da byen var ganske ny. Koldingbogen 2023 byder på i alt 12 forskellige fortællinger om arbejdsliv.

Formanden for Kultur, Ole Martensen, holder tale og der vil være mulighed for at møde årets forfattere. Der er fællessang med Sangkraft Kolding og efterfølgende musikalsk underholdning.

Det er også muligt at møde nogle af kommunens lokalhistoriske arkiver i forbindelse med arrangementet.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

Fri entré