Arkiv: Overstået event
Cinema4

Skyttevej 12, Skive

Onsdag 4 september 2024, kl. 19.



Film: Dokumentär

Human Forever (t.f.a)

OBS! Filmen er med hollandsk tale og engelske undertekster. Den 24-årige humanitære aktivist Teun Toebes har en mission: At forbedre livskvaliteten for mennesker, der lever med demens.

Han har boet på en lukket afdeling på et hollandsk plejehjem i årevis, da han beslutter sig for at tage denne mission til det næste niveau. I en eventyrlig treårig rejse over fire kontinenter og gennem 11 lande udforsker han, hvordan demens håndteres i andre lande, og hvad vi kan lære af hinanden for at gøre fremtiden smukkere og mere inkluderende.

Filmen 'Human Forever' er blandt andet er optaget i Fjordhuset på Hundested Plejecenter, som er Halsnæs Kommunes særlige pladser til mennesker med svær demens.

Efter filmen vil der i salen være mulighed for dialog om filmen og hvilke refleksioner den sætter i gang.

Dialogen faciliteres af Gitte Henriksen, socialpædagog og Licensed Marte Meo supervisor. Har siden 2014 specialiseret sig indenfor demensområdet med trivselsfremmende metoder. Gitte er medforfatter til en bog til demensomsorgen og har udviklet film med nye handlemuligheder, når demens er en del af hverdagen.

Med i salen er også:
Maria Tønnersen, sygeplejerske og tidligere demensfaglig leder. Hun har siden 2007 specialiseret sig indenfor demensområdet via både kendte og utraditionelle metoder. Maria er i dag selvstændig og er blandt andet tilknyttet Sundhedsstyrelsens værdighedsrejsehold.

Christian Christensen, demensaktivist der arbejder for et andet humant syn på demens. Han er Social- og sundhedsassistent med lang erfaring fra plejehjem, hvor han medvirkede til at reducere medicineringen. Christian er også pårørende med fokus på relationer og muligheder.

Spillelængde 80 min. med efterfølgende debat.

Entré: 80 kr

Sök filmvisningstider