Arkiv: Overstået event
Thomas Kingos Kirke og sognehus

Bülowsvej 9, Odense M

Torsdag 3 oktober 2024, kl. 14.30-16.



Föredrag

Belarus, Kordegnen og spejderne

Ved kordegn Marianne Skovgaard Nielsen. Menighedsrådet har før bedt medarbejdere fortælle om deres tidligere virke og et af de job, jeg bestred før jeg blev ansat kordegn, var nok det eneste af sin art i Danmark.

Nu er det min tur til at fortælle: Igennem 8 år rejste jeg som konsulent for Spejderne til og fra Belarus, det tidligere Hviderusland - også kendt som Europas sidste diktatur. Jeg er på ingen måde ekspert på Belarus eller Belarussisk politiske forhold, men jeg er via mit arbejde med projektet kommet meget tæt på den almindelige belarusser og har også flere gange været i kontakt med det lukkede system i den forbindelse. Gennem anekdoter vil jeg fortælle om landet, befolkningen og organisationsarbejdet i et land, som igen er kommet i søgelyset efter invasionen af Ukraine.