Arkiv: Overstået event
Museum Trapholt

Æblehaven 23, Kolding

Torsdag 28 september 2023 till söndag 11 augusti 2024, kl. 10:00.



Utställning

Nanna Ditzel - Design til nye højder

Nanna Ditzel er en af de største danske designere i det 20. århundrede.

For første gang nogensinde udfoldes hendes univers af inspiration og idéer, når Trapholt præsenterer hendes samlede oevre i en sansemættet kontekst af møbeldesign, tekstil, smykker og totalinstallationer.
Nanna Ditzel kombinerede en gedigen håndværksmæssig tilgang med kunstnerisk og kulturel inspiration. Hun skabte derved unikke og universelle designikoner. Når man oplever Ditzels design og sanser sammenhængen mellem håndværk og inspiration, forstår man, at det nye ikke opstår, når man hovedløst gentager det kendte, men når man nysgerrigt lader sig inspirere til at udfordre det eksisterende fra mangfoldige og overraskende kilder.

Udstillingen fejrer, at Nanna Ditzel i 2023 ville være blevet 100 år og bliver den mest omfangsrige udstilling om hende til dato. Det er historien om, hvordan man kan udfolde og udvikle sig, hvis man er i føling med den inspiration, som kunsten, kulturen, naturen og hverdagen tilbyder.

Få den fulde oplevelse

Nanna Ditzel boede i London i knap 20 år og serverede altid afternoon tea for sine gæster. Det er vi blevet inspireret af og lancerer nu Ditzel High Tea som et formiddagsmåltid, inden turen går ud i udstillingen. Læs mere om Ditzel High Tea her.

Foto: Louis Schnakenburg
"Trapholt har lavet en vidunderlig udstilling om Ditzel og på ægte Trapholt-maner givet den maksimalt gas med masser af universer og et væld af genstande, man kan gå på opdagelse i".
Politiken. Læs anmeldelsen

***** "I et overskudsscenarium af en udstilling markerer kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding 100-året for Nanna Ditzels fødsel".

Jyllands-Posten. Læs anmeldelsen

***** "Flot ser det ud, og det er der meget, der gør, i denne storladne og detalje-omhyggelige udstilling".
Avisen Danmark. Læs anmeldelsen.

***** "Udstillingen tager den besøgende gennem en lang vandring i Nanna Ditzels møbler, smykker og tekstiler. Men ikke for lang for den scenografiske præsentation er afvekslende og kan tydeligvis tale til sanserne."

Kristeligt Dagblad. Læs anmeldelsen.

Introduktion direkte fra udstillingen

Nanna Ditzels tre døtre (Dennie, Lulu og Vita), museumsdirektør Karen Grøn, kurator Sara Staunsager og kuratorisk assistent Kristian Roland Larsen fortæller i denne video om den store danske designer Nanna Ditzel direkte fra udstillingen på Trapholt.

Trapholt takker for uundværlig opbakning og økonomisk støtte til realiseringen af Nanna Ditzel - Design til nye højder fra A.P. Møller Fonden, Louis-Hansen Fonden, Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond samt Lemvigh-Müller Fonden.

En stor tak skal også lyde til samarbejdspartnere for bidrag, viden og udlån til udstillingen; Nanna Ditzel Design, Gunnar Aagaard Andersen Estate, Kolding Kommune, Designmuseum Danmark, Museum Sydøstdanmark, Museum Kolding, Den Gamle By, Ny Carlsberg Glyptotek, Jernbanemuseet samt private samlere, forskere og fagfæller.

En særlig tak skal lyde til producenter og virksomheder for imødekommenhed og samarbejdsvilje med realiseringen af udstillingen: &Tradition, Billund Lufthavn, Brdr. Krüger, Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Carl Hansen & Søn, Claudius Foam, Dynamostol, DSB, Ege Carpets, Fredericia Furniture, Galleri Feldt, Georg Jensen, Getama, GH Form, Gudbrandsdalens Uldvarefabrik, Horsens Polstring, Hudevad Furniture, Johs Pedersen Train A/S, Kvadrat, Lauritz.com, Malte Gormsens Møbelsnedkeri, Mater Design, Montana, Nielsen og Holstein, OneCollection, Sika-Design, Silvergroup, Snedkergaarden Them, Tingtegneriet.dk, Verpan og Wolffstore.

Entré: 130 kr

Läs mer på webbplatsen