Polyfoni, en udstilling af Bjørn Kromann-Andersen og Bente Lilja Lyhne. Kunstforeningen byder på vin og hyggeligt samvær. Begge kunstnere vil være til stede til ferniseringen. Udstillingen kører indtil den 22/9 Åbent weekender og helligdage kl. 13-16.
Polyfoni
Kromann-Andersen og Lyhnes værker spiller flerstemmigt sammen, flerstemmighed på den måde, at den enkelte stemme spiller med sit helt eget udtryk, men samtidig indgår i det samlede billede, der skabes overtoner og beskueren inviteres med, til at lave nye forbindelser.
Bente Lilja Lyhnes værker er kendetegnet af omgivelsernes almindeligheder, f.eks. frosne overflader på vandpytter, ligesom hun i isen finder smukke formationer og organiske mønstre. I en serie monotypier med fotoprint, opfordres man til at dvæle ved isens poetiske krakeleringer.
Jord, bliver brugt som et slags erindringsstof bl.a. i værket med titlen "Som Marsjord", hvor jorden stammer fra mikrobiologisk afdeling på AAU og er den jord man bruger i forskning af planeten Mars, når man prøver at skabe et "marsmiljø".
I kontrast til det jordnære opererer malerierne i det ubevidste rum, hvor der kan læses alt det ind, som ligger mellem erindring og fantasi.
Bjørn Kromann-Andersen tager afsæt i klassisk skulpturforståelse, men hvad der ved første øjekast ligner tredimensionelle tegneseriefigurer, viser sig ved eftersyn at være en slags tableauer, sider af den menneskelige adfærd, forsvar, aggression m.m.
Arbejderne er i en vis forstand diskrete, deres indbyggede mørke, skeptiske eller makabre elementer skjuler sig halvt bag det sjove, i surreelle sammenstillinger eller, som i grafikken det pasticheagtige.
I grafikken mærkes mørket som et udtryk af naturens uudgrundelighed og indimellem også som en slags skæbnesvangerhed
I begge genrer er der sirlighed i detaljerne og en organisk formfornemmelse.
Polyfoni
Kromann-Andersen og Lyhnes værker spiller flerstemmigt sammen, flerstemmighed på den måde, at den enkelte stemme spiller med sit helt eget udtryk, men samtidig indgår i det samlede billede, der skabes overtoner og beskueren inviteres med, til at lave nye forbindelser.
Bente Lilja Lyhnes værker er kendetegnet af omgivelsernes almindeligheder, f.eks. frosne overflader på vandpytter, ligesom hun i isen finder smukke formationer og organiske mønstre. I en serie monotypier med fotoprint, opfordres man til at dvæle ved isens poetiske krakeleringer.
Jord, bliver brugt som et slags erindringsstof bl.a. i værket med titlen "Som Marsjord", hvor jorden stammer fra mikrobiologisk afdeling på AAU og er den jord man bruger i forskning af planeten Mars, når man prøver at skabe et "marsmiljø".
I kontrast til det jordnære opererer malerierne i det ubevidste rum, hvor der kan læses alt det ind, som ligger mellem erindring og fantasi.
Bjørn Kromann-Andersen tager afsæt i klassisk skulpturforståelse, men hvad der ved første øjekast ligner tredimensionelle tegneseriefigurer, viser sig ved eftersyn at være en slags tableauer, sider af den menneskelige adfærd, forsvar, aggression m.m.
Arbejderne er i en vis forstand diskrete, deres indbyggede mørke, skeptiske eller makabre elementer skjuler sig halvt bag det sjove, i surreelle sammenstillinger eller, som i grafikken det pasticheagtige.
I grafikken mærkes mørket som et udtryk af naturens uudgrundelighed og indimellem også som en slags skæbnesvangerhed
I begge genrer er der sirlighed i detaljerne og en organisk formfornemmelse.
Fri entré
