Arkiv: Overstået event
Haven i Hygild og 3 andre haver

Hygildvej 5, Ejstrupholm

Lördag 17 augusti 2024, 07:45 - ca. 19.00.

Arrangör: Haveselskabet Aabenraa



Utflykt

Bustur til haver omkring Silkeborg

Årets heldagstur går til 4 skønne haver der alle står i flot flor i eftersommeren.

Turen er arrangeret af Haderslev afdeling og gennemføres i samarbejde med Aabenraa. Bussen starter fra Circle K-tanken på Egevej 6 (samkørselsplads ved Rødekro) kl. 7.45 og kører derefter til samkørselspladsen, OK-tanken i Hammelev, hvor der er opsamling kl. 8.00. Efter en god times kørsel når vi den første besøgshave "Haven i Hygild" ved Ejstrupholm. Et imponerende 30.000 m2 have- og parkanlæg med søer, rosenhave, urtehave, rosenhus og drivhus samt frugt- og bærhave, hvor haven naturligt glider over i den omkransende skov. Haven ligger i tilknytning til firmaet "Dansk hjemmeproduktion", så der kan måske blive mulighed for at købe lidt udstyr til fremstilling af fødevarer m.v. Her drikker vi vores medbragte kaffe/te, vi serverer et rundstykke til.

Herefter går turen til Gardenstory.dk, Søholt Allé i Silkeborg. Haven ejes af Charlotte og Martin. Haven indeholder mange forskellige rum med varierende beplantninger. Der er anlagt stier, der fører jer rundt i haven. I vil kunne opleve et orangeri bygget op på murværk, pergola, potteskur, overdækket træterrasse, vandspejl, espalierede træer og højbede med sommerblomser. Stilen i bedene er forskellige bladformer og blomstrende stauder med varierende blomstringstid. Havens ejer er havedesigner, så der er gode oplevelser både mht. indretning og plantevalg. Her spiser vi vores madpakker.

"Haven ved Hegnet", også i Silkeborg, er næste have. Det er en 1000 m2 byhave, der i sin nuværende form blev påbegyndt for 25 år siden. Græsplænen er for længst nedlagt til fordel for et net af markstenbelagte stier og mange hævede bede til surbund, stenbede, stauder og roser i skøn forening. Der er mange formklippede og opstammede buske og småtræer, og der lægges stor vægt på havens arkitektur gennem en kreativ leg.

Derefter går turen til den sidste have, "Boutique Rosen" i Mårslet. Haven er på 2000 m2 og delt op i mange små rum med spændende planter. Her er masser af historiske roser, klematis, duftgeranier og mange andre stauder, desuden blomstrende buske og træer.

I Mårslet får vi eftermiddagskaffe med kage og derefter går turen mod syd igen. Ankomst til Hammelev forventes ca. 18.45 og i Rødekro ca. 19.00.

Prisen dækker bus og alle entréer. Desuden serveres rundstykke til formiddagskaffen og kage om eftermiddagen. Øl og vand købes i bussen eller medbringes. Husk selv kaffe eller te og madpakke.

Turen gennemføres ved 40 tilmeldte.

Tilmelding skal ske en uge før afgang, i Aabenraa til Tove Bøttcher, tove.bottcher@icloud.com, tlf. 23119668

I Haderslev til Poul Pedersen, sfppe1@gmail.com, tlf. 23646084.

Pris: 375 kr for medlemmer, 425 kr for andre

Läs mer på webbplatsen