For mange er guitaristen Eddie Condon inkarnationen af begrebet "Chicago Jazz", den type jazz, der nok havde sit udspring i New Orleans, men som hurtigt blev rytmisk friere og langt mere præget af solospil end New Orleans-jazzens kollektive sammenspil.
Condon boede dog i New York fra 1928, men til gengæld trak han mange af Chicagos musikere med sig, da han var ferm til at arrangere koncerter og job på radiostationer, og samtidig var han en vittig og ofte rapkæftet talsmand for den musik, faktisk i så høj grad, at betegnelsen "Dixieland-jazzens propagandaminister" er blevet hæftet på ham. Mange af musikerne var en den opfattelse, at whisky var et uundværligt næringsmiddel, men det influerede dog sjældent på deres energi eller vitalitet. Vi skal møde (blandt mange andre) Louis Armstrong, Wild Bill Davison, Edmond Hall, Pee Wee Russell, Bud Freeman og Lee Wiley. Det er ikke musik, der flytter jazzens grænsepæle, men det er musik, man bliver vældig godt tilpas af at være i selskab med.
Condon boede dog i New York fra 1928, men til gengæld trak han mange af Chicagos musikere med sig, da han var ferm til at arrangere koncerter og job på radiostationer, og samtidig var han en vittig og ofte rapkæftet talsmand for den musik, faktisk i så høj grad, at betegnelsen "Dixieland-jazzens propagandaminister" er blevet hæftet på ham. Mange af musikerne var en den opfattelse, at whisky var et uundværligt næringsmiddel, men det influerede dog sjældent på deres energi eller vitalitet. Vi skal møde (blandt mange andre) Louis Armstrong, Wild Bill Davison, Edmond Hall, Pee Wee Russell, Bud Freeman og Lee Wiley. Det er ikke musik, der flytter jazzens grænsepæle, men det er musik, man bliver vældig godt tilpas af at være i selskab med.
Fri entré
