Arkiv: Overstået event
Nørre Vosborg Herregård

Vembvej 35, Vemb

Tisdag 6 augusti 2024, kl. 20.



Klassiskt

Danish Guitar Camp - Dobbeltkoncert Jakob Bangsø & Niklas Johansen

Nyd en fantastisk dobbeltkoncert med de to danske guitarister Jakob Bangsø og Niklas Johansen, når de indtager Riddersalen på Nørre Vosborg.

Jakob Bangsø (Danmark) Guitaristen Jakob Bangsø (f. 1988) er uddannet fra konservatorierne i Aarhus og Køln, hvor han studerede ved Frederik Munk Larsen og Roberto Aussel. I 2016 aflagde han debutkoncert fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse. Såvel herhjemme som i udlandet har han gjort sig bemærket som prisvinder ved en række internationale konkurrencer i Tyskland, Holland, Spanien og Frankrig (herunder bl.a. 1. Pris ved Berlin International Guitar Competition; 1. Pris og Prix du Public ved Concours International de Guitare "Ville d'Antony"; 2. Pris ved "Sevilla-konkurrencen" for at nævne nogle få). I tillæg har han modtaget en stribe legater og anerkendelser, bl.a. Statens Kunstfonds karrierestipendium 'Den unge elite' 2015-2017, Augustinus Fondens Jubilæumsbevilling 2018, Rebild Musikpris 2016, Ejnar Hansen Prisen 2013. Han har som solist optrådt med flere danske og udenlandske orkestre såsom Aarhus og Aalborg Symfoniorkestre, Tallinn Kammerorkester, Helsinki Kammerorkester, Pärnu City Orchestra m.fl. Han har udgivet 3 albums, herunder senest som solist med Tallinn Kammerorkester i 3 moderne guitarkoncerter. Efterspurgt også som underviser i ind- og udland har han givet masterclasses i Danmark, Estland, Polen, Canada og USA, ligesom han sammen med Niklas Johansen er kunstnerisk leder af Danish Guitar Camp. www.jakobbangsoe.dk Niklas Johansen (Danmark) Niklas Johansen har som klassisk guitarist skabt international opmærksomhed som vinder af et stort antal internationale konkurrencer i Kina, Grækenland, Bulgarien, Tyskland, Østrig, Polen og Italien. Som 19-årig blev han optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med Jesper Sivebæk og Lars Trier som lærere, i 2013 supplerede han sine studier i Alicante hos bl.a. Manuel Barrueco og David Russell, og i 2014 på Franz Liszt-konservatoriet i Weimar hos Ricardo Gallén. I 2019 spillede han sin debutkoncert på konservatoriet i København, og siden da har han spillet koncerter i bl.a. Rusland, Spanien, Færøerne, Island, Østrig, Tyskland og store dele af Kina. Ved siden af sine konkurrencesejre har han også modtaget national anerkendelse, bl.a. som modtager af P2 Talentprisen 2018, Sonning Talentprisen 2018 og Odd Fellow Logens musikpris 2017. Som solist har han optrådt med adskillige prominente orkestre og kor, heriblandt Danmarks Radios Symfoniorkester, DR Vokalensemblet og ADDA Simfónica Alicante. Derudover har Niklas medvirket i flere album-udgivelser, bl.a. sit debutalbum som siden er blevet hørt af mere end en kvart million lyttere verden over. Ved siden af sin omfattende solistiske karriere underviser Niklas på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt MGK. www.niklasjohansen.dk.

Entré: 120-1095 kr

Läs mer på webbplatsen