Arkiv: Overstået event
Kunstnergaarden

Kunstnergaardsvej 1, Dianalund

Lördag 3 augusti 2024 till söndag 25 augusti 2024, Lørdage og Søndage kl. 14-17.



Bildkonst

Fantasien sat i højsædet - kunstudstilling på Kunstnergaarden

Fernisering d. 3. august kl. 14-17 med billedkunstnerne Knud Milo og Ane Løvetofte samt skulptør Tina Lund Christiansen. Alle er velkomne og Cafe Ellen har åben.

De tre kunstnere er alle drevet af en energisk skaberkraft og arbejder på hver deres felt med at udforske mulighederne i materialer og udtryk. Knud Milos store surrealistiske akrylmalerier maner til fordybelse og eftertanke. Han er historiefortæller med stort h og prøver at finde en balance mellem hjerte og hjerne, glæde og raseri, lykke og sorg... intet mindre. Ane Løvetofte skaber noget så usædvanligt som flerfarvede linoleumstryk. Såkaldte "reduktionstryk", hvilket betyder, at hvert lag farve er trykt med den samme plade, der efter hvert farvelag snittes mere og mere til - pladen reduceres og bliver gradvist tilintetgjort. Motiverne rummer overjordiske elementer, som sætter vores omgivelser i kontrast, og vi inviteres til at se vores fødeplanet i et nyt lys. Tina Lund Christiansen har lige fra sin tidlige barndom fundet ting i naturen, som kunne bruges til at lave finurlige figurer. Sådan er det stadig. Naturen får hendes hjerte til at fryde sig og sjælen til at falde til ro, det er naturens materialer, dufte, lys og farvespil der er den store inspirator. Det er et spejl af hendes fortolkning og sansning, man kan finde i hendes skulpturer i bronze, beton og genbrugsmaterialer forarbejdet i skulpturlim.

Fri entré