Arkiv: Overstået event
Trente Mølle Energi- og Naturskole

Trentevej 7, Ny Stenderup, Broby

Fredag 6 september 2024, kl. 15.45.

Arrangör: Faaborg Bibliotek



Natur

Nat i naturen

Vil du med ud og mærke mørket? Vi skruer op for sanserne med bål, meditation, skovbad, mad, lyden af flagermus og fortællinger i mørket.

Kom med ud i natten og få en oplevelse for sjæl og sanser. Vær med når vi stiller skarpt på hørelse, syn, smag og lugt, og sætter sanserne anderledes i spil når mørket trænger sig på. Lad kroppen falde til ro ved bålet og og mærk naturen, stemning ved bålet og fælles oplevelse.

Vi mediterer, skovbader, sanker, og laver mad sammen. Når mørket falder på samles vi ved bålet og lytter til flagermusenes lyde, inden vi runder af med fortællinger og en kop te.

Vi mødes på parkeringspladsen ved Trente Mølle kl. 15.45 og går samlet til bålhytten. Hvis du har et liggeunderlag må du gerne medbringe det.

Eventet er tilrettelagt af Faaborg Sport og Motion, Naturskolen Trente Mølle, Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne og Sundhed og Forebyggelse, og er en del af det landsdækkende tiltag "Nat i naturen". Eventet er støttet af Friluftsrådet.

Arrangementet er for voksne over 18 år.

Gratis billetter