Den sidste sommerlørdag i 2024, bliver fejret med koncert ved restaurant Bramgaasen, Lystbådehavnen i Gedser - en koncert med orkestret: FRIRUM hylder de stærke, hæklede, orange, brune og frisindede 70'ere, årtiet hvor vi voksede op og blev til mænd.
- FRIRUM spiller original dansk rockmusik, som vokser stille og roligt ud af
øvelokalet og studiet. Tekstuniverset handler om dagligdagens udfordringer
og glæder. Her synges om kærlighed, drømme, klima, politik, sex, livet,
døden og meget mere. Dette iblandet få coversange, som alle blev indspillet i
70'erne af tidens store kunstnere, som CV Jørgensen, Bifrost, Gnags og
Midnight Sun.
FRIRUM består af:
Per Sander, keyboards og vokal
Tuck Bergman, guitar og kor
Atila Tokmak, trommer og kor
Bendt Suhr, vokal og guitar
Erik Damgaard, bas.
koncerten er arrangeret af Gedser kulturforsyning i samarbejde med guldborgsund kommune og restaurant Bramgåsen.
Free admission