Arkiv: Overstået event
Nordjyske Museer

Karolinelundsvej 38, Aalborg

Tuesday 17 September 2024, 5 pm - 6.30 pm.



Nature

Byvandring: En tur i Tivoli Karolinelund

I februar 2024 åbnede Aalborg Historiske Museum en lille farverig udstilling om Tivoli Karolinelund.

Nu kommer så muligheden for at tage med på en vandring i den gamle tivolipark i selskab med Lars Bo Lind, søn af tidligere direktør Franck Bo Lind, som arbejdede i Tivoli Karolineland i mange år. Han får følgeskab af Tina Porsmose, der ligeledes har arbejdet i tivoliet i mange år og kender parken ud og ind.

De to viser billeder og fortælle stort og småt om livet i tivoliparken både om forlystelser og publikumsbegivenheder og om hverdagen og arbejdsgangen for direktion og medarbejdere. Det bliver en sand tur ned ad Memory Lane, det tør vi godt garantere.

Det hele begyndte tilbage i 1947, hvor brødrene Carl Bo og Volmer Lind fik lov af byrådet til at stille deres tidligere omrejsende sommer-tivoli op i Karolinelund. Det var dermed det første stationære tivoli i provinsen.

Ud over radiobiler, luftgynger, lykkehjul og skydeboder var der sceneunderholdning med folkekære sangere, akrobater, tryllekunstnere og klovne fra hele verden. Derudover var der amatøraftener og konkurrencer. Op gennem årene udviklede tivoliet sig, og efterhånden blev forlystelserne større og vildere, da man skulle konkurrere med store parker som fx Fårup Sommerland, der åbnede i 1975.

I 2006 solgte direktør Franck Bo Lind, Volmer Linds søn, tivoliet til Torben Træsko fra Bakken. Det blev ikke en succes, og allerede året efter solgte han til Aalborg Kommune. Efter sæsonen 2010 lukkede Tivoli Karolinelund, og i maj 2012 åbnede Karolinelund som en folkepark, drevet og ejet af Aalborg Kommune.

Vandreturen i den tidligere tivolihave går fra den gamle hovedindgang ved Jyllandsgade og på kryds og tværs gennem parken og ender ved indgangen ved Østerbro, og den er ca. en kilometer lang.

Varighed: Ca. 1½ time

Pris: 105 kr. inklusiv 10 kr. i administrationsgebyr

Mødested: Karolinelund - den gamle hovedindgang på hjørnet af Kjellerupsgade og Jyllandsgade

Foto(s):
Nordjyske Museer.

Read more on the website