På med ja-hatten og den mentale sommerskjorte! - Aarhusiansk live-sensation spiller op til onsdagsfest under åben himmel med deres sprudlende blend af virtuos jazz, smooth hiphop og klub-inspireret house lige til dansefødderne.
Aarhusianske Clothing Club er kommet til verden med en smittende uhøjtidelig charme og varme, som går igen i alle trioens facetter - fra kunstnernavnene og de tøjinspirerede sangtitler til deres farvestrålende visuelle identitet og ikke mindst deres lyd. Eller som de selv skriver:
"Glem alt om melankoli, modløshed og ensomhed. Clothing Club får dig til at bobbe med hovedet, smile og være til stede i nuet". Og bobbe med hovedet har efterhånden rigtig mange fået gjort siden "M.S. Lowkey" på bas, "Deepchain" på keys og "Phairo Z" på trommer gav deres først koncert sidste år.
På 'Fresh Fade', deres debutplade fra i år, er Clothing Club inspireret af "tøjbutikker, friske frisurer, solen og store øreringe" og musikalsk skeler de til moderne jazz-artister såsom Athletic Progression, Domi and JD Beck og Yussuf Dayes, der alle inkorporerer en laidback lækker beat-bevidsthed fra hiphoppen. Men Clothing Club er alligevel helt deres egen (tøj)størrelse og bevæger sig frit inden for de vide rammer i den moderne jazz.
Til Spot 24 fik publikum på spillestedet turkis ifølge Gaffas 5-stjernede anmeldelse "en gedigen olfert" af trioens legesyge og let dansable blanding af spraglede jazz-strukturer, fløjlsbløde hiphop-beats og fleece-indsvøbt house.
Om ikke olfert så har Clothing Club en mission om, at lade publikum mærke, at vi selv i de mørkeste tider kan tage en mental sommerskjorte på og give os hen til samhørighed. Og hvilket bedre sted at gøre det end til Festugen og koncert på Hvælvingen!
Clothing Club spiller kl. 19.00 + kl. 20.15 på scenen Hvælvingen i Byparken under Aarhus Festuge.
Hvælvingen og Erlings Jazz- & Ølbar
Takket være samarbejdet mellem Erlings Jazz- & Ølbar og spillestedet TRAIN kan besøgende i Byparken læne sig tilbage i græsset og nyde lækre live-koncerter og læskende specialøl til årets Festuge.
Erlings Jazz- & Ølbar skænker øl alle dage fra kl. 14.00 til kl. 23.00.
Read more on the website

Free admission