Ifølge Kazan var det den største præstation af en mandlig skuespiller, han nogensinde havde oplevet, og filmen blev en sensation takket være Brandos spil. Filmen er ikke et standardprodukt fra drømmefabrikken, men en modig symbiose af poesi, barsk realisme og store samvittighedsspørgsmål. Den gav mange Hollywood-skeptikere i samtiden troen tilbage.
